Ø-liv
Næste
uges
plan
finder
du
Idag har jeg været lidt langsom til at få skrevet mit søndags-indlæg. Ikke fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive, jeg har såmænd masser på hjerte, men fordi jeg lige skulle finde ind til den rette kontekst.
I sidste uge blev jeg bedt om at skrive lidt om det at leve billigt, hvoraf jeg lavede et forslag til en Selvforsynings-Madplan. Når man vælger at undervise hjemme, så er økonomi helt klart et emne der er på spil, da der ikke gives tilskud til hjemmeundervisning i Danmark. I min research idag, var jeg forbi en blog, som meget åbent og ærligt ofte beskriver de udfordringer og glæder der kan være ved hjemmeundervisning.
I dette blog-indlæg står der blandt andet at man, når man vælger at følge sit hjerte, og deraf ender med at gå imod normen, ofte kan få udfordringer med økonomi, ensomhed og eksklusion. Den gik jeg så og tyggede lidt på - for jeg vil medgive at der er noget om det. Og jeg måtte også lige give mig selv tid til at mærke efter, hvad status er på økonomi, ensomhed og eksklusion hos mig selv. Mit i mine tanker blev jeg afbrudt af en mail der tikker ind på min telefon. Det er en mail vedr. en nystartet forening her på øen, hvor jeg er kasserer. Jeg ringer til formanden, som er generationen ældre end mig. Udover det relevante vi skulle snakke om, blev det til en snak om løst og fast. Og efterfølgende havde jeg fundet mit svar på, hvad status er på økonomi, ensomhed og eksklusion for mit eget vedkommende. For mig er ø-livet helt klart en fordel, når jeg hjemmeunderviser.
Økonomi
Som den trofaste læser nok har bemærket, så har vi stor glæde af naturens ressourcer. Øen her er bilfri og fredet, så det er et godt sted at samle uspolerede ingredienser til sit køkken. Derudover er taknemmelighed en stor del af vores hverdag. Folk her er ikke stressede og har dermed tid til omtanke. Derfor kan vi f.eks. opleve at nogle, som skal på ferie i længere tid, kommer og spørger om vi vil have det mælk osv. som de ikke får brugt inden. Og selvfølgelig vil vi det. Jeg siger altid ja tak, og lærer også børnene at gøre det. Jeg synes generelt at man må lære børnene at møde verden med JA og positiv indstilling, i stedet for NEJ og mistro. Der var en på et tidspunkt som sagde; 'ja det er ikke fordi jeg ikke tror du giver børnene mad selv, for det ved jeg du gør, men jeg tænkte bare det var dumt at smide det ud, hvis I kunne få glæde af det'. Og det er jeg fuldstændig enig i. Men for nogle vil det nok være en overvindelse og jeg skulle da også lige vænne mig til det, da jeg flyttede herover, for det var ikke noget jeg var vant til fra fastlandet, men jeg er virkelig taknemmelig over at være omgivet af den omtanke, og det skaber enorm glæde herhjemme, fordi det ikke kun er selve det folk kommer med, men netop den omtanke de gør det med, som har en betydning. Der er nogle som har tænkt på os, uden egentligt at behøve det. Og det leder frem til næste punkt som er:
Ensomhed
Hvis man skulle føle sig ensom skulle det nok være her. Langt ude på landet på en lille ø, med begrænsede antal færgeafgange. Men det er netop fraværet af stress der gør, at man ikke føler sig ensom. Der er altid folk der har tid til en snak. Og så oplever jeg også at det er en kæmpe bonus at alder ikke har den store betydning her. Der bor kun lidt over 100 mennesker, så man kan ikke forvente at der er 20 fra ens egen generation - i hvert fald ikke når man har min alder. Men det er en kæmpe gave at snakke med folk, som har en lang livserfaring. Derudover har jeg også bemærket at jeg kender folk ud fra det indtryk jeg har fået af deres person, og faktisk i mange tilfælde først langt senere finder ud af, hvad de har beskæftiget sig med i deres arbejdsliv. På fastlandet oplever jeg ofte at man defineres af ens arbejde, men allerede der bevæger man sig ud i for-forestillinger, i stedet for at møde andre mennesker med et åbent sind. På de syv år jeg nu har boet her, har jeg lært så utroligt meget om mig selv at jeg aldrig ville kunne gå tilbage til den jeg var før, og det er helt klart fordi jeg er omgivet af så koncentreret en mængde af forskellighederne i samfundet.
Eksklusion
Som hjemmeunderviser kan man sikkert godt føle sig ekskluderet på nogle punkter. For mit eget vedkommende er jeg meget bevidst om, hvilke sociale arrangementer jeg deltager i og hvilke jeg styrer udenom. For i en stor mængde af mennesker, som har travlt med at tale om huslån, billån, nyt køkken osv. kan jeg godt sidde og tænke: 'hvad laver jeg dog her'. Og der kan man godt blive ramt af en følelse af eksklusion. Men der er internettet helt klart en fordel. Her er hele verden åben og jeg kan finde min inspiration i de mennesker, som inspirerer mig og det vil jeg helt klart anbefale folk der overvejer hjemmeundervisning. Input udefra er vigtigt for at udvikle sig og med internettet har man muligheden for selv at styre hvad man vil påvirkes af.