18-11-2018

Frugtgrøds-klatkager

Næste

uges

plan

finder

du

HER

 

 

 

 

 

Nu er det vist tid til at få fyldt lidt opskifter på Selvforsynings-Madplanen.

Tirsdag er klatkage-dag, og den del er jo nok ret simpel, hvis man f.eks. har fået risengrød på grød-dagen. Men her om efteråret bugner træerne med æbler, så vi får meget ofte æblegrød med f.eks. müsli el. lign. ovenpå. Når man så har sådan en rest æblegrød, så kræver det lige lidt ekstra, for at kunne lave klatkager, til gengæld smager klatkagerne dejligt sødt af æble. Jeg har eksperimenteret mig frem til en rigtig god opskrift, som jeg vil dele med jer.

Ingredienser:

Frugtgrød

Havregryn

Vand

Majsstivelse

Mel

Olie 

Fremgangsmåden:

Første punkt er at få lavet grøden mere 'klatkage-venlig'. Det gør man ved at koge den op med havregryn og vand. Til 1 dl. grød bruges 1 dl. havregryn og 1 dl. vand. Når grøden får konsistens som havregrød er den klar til næste skridt.

Nu skal grøden blandes med bindemiddel, i form af majsstivelse og mel, som får klatkagerne til at blive faste. Til 200 g. grød skal der bruges 1 spsk majsstivelse, 1 spsk vand og 1 spsk mel. Majsstivelse og vand røres sammen i en skål, så tilsættes melet hvorefter der røres igen. Til sidst tilsættes grøden og det hele blandes godt sammen.

Sidste punkt er stegningen. Jeg steger dem i olie, men man kan også bruge smør. Panden skal varmes op til middelhøj varme, og derefter puttes der dejklatter på med en grydeske. Når varmen er gået igennem klatkagen, så den øverste side er let udtørret, er det tid til at vende klatkagen. Den skal ca. have 2 minutter på den anden side.

Nu er klatkagerne klar til servering med eller uden tilbehør efter eget valg.

Velbekomme