Næste

uges

plan

finder

du

HER

*indeholder reklame for bObles

Denne uge har været præget af sygdom, det må jeg ærligt indrømme. Vi går alle enten og småhoster, nyser eller har lidt ondt i maven. Dog intet alvorligt ifølge lægen, så det eneste, der er at gøre, er at holde sig varm. Vi er så heller ikke de eneste der er småsyge - flere af børnenes venner her på øen går også og hoster osv., så det er nok bare årstiden. 

Da jeg levede et mere normativt liv var sygdom altid forbundet med stress og følelsen af ikke at præstere det man burde. Det er absurd at så simpel en ting, som at drage omsorg for sine nærmeste, er blevet en hæmsko, for at kunne være en del af det etablerede samfund. 

Før nogen tror at jeg er imod rødstrømpernes kamp for ligestilling, så vil jeg med det samme indskyde at jeg, om nogen, virkelig forstår og værdsætter deres kamp. Det at jeg kan bo her hvor jeg bor og leve et ganske udemærket liv, er i høj grad rødstrømpernes fortjeneste, det vil jeg ikke underkende. Og faktisk tror jeg heller ikke at det er deres kamp, der direkte er skyld i den glidebane, samfundet er kommet ind på. Jeg tror tværtimod det er en ugennemtænkt konsekvens-pædagogik, som er opstået ad politisk vej. Man har ønsket at støtte op om kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet og dermed deres mulighed for at forsørge sig selv. Men man har glemt det frie valg. Og det er ikke bare børnene, men sådan set menneskeheden der betaler prisen. Omsorg er blevet fråds og tilnærmelsesvis; spild af tid.

Det der er vigtigt i den sammenhæng er ikke at finde årsagen, men at finde løsningen. Og svaret ligger i høj grad i Omsorgsrevolutionen.

Revolution er i sig selv et noget stort  og på mange måder uhåndgribeligt ord, sådan på daglig basis. Så hvis vi nu skærer revolutionen fra i første omgang, så er der Omsorg tilbage. Det kræver mod at tillade sig at sætte omsorgen på første pladsen og tro på at andre ting godt kan vente. Men netop sådan har det været denne uge. Med 6 børn, der på skift har det lidt skidt og mig selv der også er lidt slatten, så er det ikke de store armbevægelser der skal gang i, men bare det helt ordinære nærvær og tilstedeværelse. Vi er en af de familier der har en væg-til-væg samsovningsseng, som samtidig bliver brugt til pudekamps-arena, hulebygning osv. i løbet af dagen. Jeg vil lige indskyde at de 3 ældste foretrækker at sove i deres egen seng, det er kommet helt naturligt, som så mange andre ting i børns udvikling i virkeligheden også gør.

Når der er fuld drøn på herhjemme, så er det faktisk ikke legetøj der som sådan er i fokus. Det kan være at posten kommer med en pakke, hvor papkassen så bliver til en bil, en båd, et fjernsyn el. lign. Dog er der én ting, som jeg før har nævnt, som i den grad er blevet en fast bestanddel af vores hjem - bObles. De bliver brugt til leg - som praktiske skamler, når børnene skal nå noget fra en hylde - til at sidde på, så man er i børnehøjde, når børnene tumler rundt om én. Ja jeg vil nærmest sige, at vi kan ikke undvære dem. Der går ikke en dag uden at der er én der siger: 'jeg skal bruge en bObles'. 

Hidtil har vi købt de store tumlemøbler og donuts og tænkt at det var dét. Men udover bObles, papkasser osv., så er bolde selvfølgelig også altid et hit - både for store og små. Det er faktisk for alvor én af de ting, som kan samle en søskendeflok, med så stor aldersspredning, som flokken herhjemme. Så jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe nogle bObles-bolde. Både fordi de 'passer ind' i indretningen, men også fordi de ikke indeholder farlige ftalater og er super lette at rengøre. 

Denne uge, hvor omsorg har været i højsædet, viste det sig at boldene havde en anden fin funktion. De to yngste piger har fået en idé om at jeg skal 'lave en pizza' på deres ryg, som de kalder det - kort sagt vil de nusses på ryggen. Forleden nat, da den yngste vækkede mig klokken 3 om natten pga. hosteri, blev en bObles-bold min redning. Jeg lagde den på hendes ryg og masserede hende med bolden og jeg tror faktisk at det også havde en god effekt på hendes hosteri. Reel massage kan for små børn i det hele taget være lidt voldsomt, men med bolden blev det bare et fint let tryk, som bevægede sig rundt på ryggen. Og der gik faktisk ikke længe, så sov hun igen - og det samme gjorde jeg. 

Hvilken bold der lige er den rigtige størrelse afhænger nok af barnets størrelse, men for mit vedkommende, hvor det var min datter på snart 3 år, var bolden på 11 cm perfekt. Ikke for stor i forhold til hendes ryg, og samtidig heller ikke for lille til at jeg ubesværet kunne rulle den rundt på hendes ryg med min håndflade.

Har du lyst at prøve det, så kan boldene købes HER og den billigste koster faktisk kun 29 kroner. 

Næste

uges

plan

finder

du

HER

*indeholder reklame for WeeCare

Så er vinterferien ved at nærme sig sin afslutning og en ny skoleuge starter. Ugen har været en blanding af hyggeligt samvær og praktiske gøremål. På sådan en ferieuge hvor vi er hjemme, er jeg typisk at finde enten i køkkenet, igang med at afprøve opskrifter eller et eller andet sted i hus eller have, med en værktøjskasse ved min side. Denne uge lagde jeg blandt andet nyt gulv på 2. klasses værelse.

Til daglig bruger jeg hovedet rigtig meget i forbindelse med hjemmeundervisningen og derfor er det dejligt at koble af med nogle mere praktiske gøremål, som sætter tankerne fri. Efter at jeg i forrige blogindlæg skrev at jeg på mange måder føler mig som en 'gammel' forælder, fordi der er sket så utroligt meget på de 15 år jeg har været mor, har tankerne vandret tilbage til min allerførste tid som mor. Jeg tog en masse bevidste valg, som ikke nødvedigvis fulgte normen. For mig var det lettere at tage et atypisk valg end at følge strømmen, ganske simpelt fordi jeg med de atypiske valg havde mit hjerte og min sunde fornuft med mig. I starten prøvede jeg at argumentere for mine valg, men der var overraskende lidt plads til forskellighed. Nogle følte at jeg prøvede at pådutte dem mine valg, andre gange var det mig, som følte mine grænser overtrådt, når folk insisterende skulle fortælle mig at jeg eksempelvis var bagud og ikke fulgte med fremskridtet. På nogle punkter havde jeg en klar fornemmelse af at tiden var ved at vende, men på andre punkter havde jeg aldrig forestillet mig at normen skulle forandres - selvom mine valg føltes naturlige for mig og jeg havde argumenter for dem.

Et springende punkt var bleer. Jeg husker den første tid som mor, med dette lille tilsyneladende skrøbelige væsen, som kiggede på mig med sine intense øjne - som babyer typisk gør. Havde hun f.eks. en dag haft et par bukser på, som havde lavet et lille aftryk på hendes hud, der hvor elastik-kanten havde været, var jeg bange for at det mærke aldrig ville forsvinde igen. Men jeg fandt dog hurtigt ud af at selvom man kunne forledes til at tænke at man havde at gøre med et skrøbeligt væsen, så var det i virkeligheden et helt menneske, klar til at møde livet og dets udfordringer. Men på ét punkt blev det alligevel for meget for mig. Jeg havde fra start været opmærksom på at købe bleer, som var godkendt af astma-allergi forbundet, da jeg selv er allergiker og altid har været det. Men lige lidt hjalp det. Hun var ildrød, selv når hun kun havde tisset ganske lidt i sin ble og blev skiftet med det samme.

Jeg tænkte tilbage på engang hvor min mor havde fortalt mig at hun var med på den bølge af forældre, som begyndte at bruge engangsbleer til deres børn, i stedet for stofbleer. Ganske simpelt fordi institutionsliv, fuldtidsarbejde og stofbleer var en noget besværlig cocktail. Dengang var det ikke normen at bruge engangsbleer og hun mødte af og til kritik for at det var synd for hendes barn. Sidenhen blev det så normalt med engangsbleer at hun kunne læne sig tilbage og sige; 'hvad sagde jeg'. 

Det var det eneste alternativ jeg kendte, så jeg købte en kæmpe stak stofbleer og fik nogle hjemmestrikkede uld-blebukser, som min mor havde gemt fra dengang jeg brugte stofbleer. Heldigvis var der en fra min daværende mands familie, som i nyere tid havde taget samme valg som jeg og hun hjalp mig med hvordan jeg kunne folde bleerne mest hensigtsmæssigt. Men tiden indhentede mig - jeg fik travlt med uddannelse, arbejde osv. og mine andre børn har faktisk ikke brugt stofbleer - selvom jeg under flere af graviditeterne har tænkt; denne gang er det slut med engangsbleer. Men det var simpelthen for besværligt - og nærmest helt utænkeligt at skulle bede vores danske nanny om at bruge stofbleer til vores børn. Man kunne vel nærmest have fået arbejdstilsynet på nakken.😀 

Men så skete der noget overraskende forleden. I forbindelse med arbejdet med at skrive en bog om børn og søvn, henter jeg min samarbejdspartner, hendes mand og barn ved færgen. På vej til huset hvor de skal overnatte, får vi snakket om mange ting og bliver hurtigt klar over at vi ser ens på mange ting. Vi snakker om det med at tage valg der føles naturlige, selvom det ikke er det man er vokset op med. I den forbindelse siger hun blandt andet; 'vi bruger f.eks. stofbleer'. Uvidende tænker jeg tilbage på dengang jeg foldede stofbleer og hele tiden forsøgte at finde en endnu smartere måde at folde dem på. Jeg bliver derfor meget overrasket, da jeg næste dag kommer til morgenkaffe. Ud fra soveværelset kommer hendes barn, med den fineste formsyede stofble. Da vidste jeg at tiden for alvor er moden til at tage hul på Omsorgsrevolutionen og et opgør med den adskillelseskultur, som er blevet normen i dagens samfund. 

Et lille notabene er at jeg faktisk efterfølgende har hørt fra tidligere pædagog-kollega'er, at det er blevet ganske normalt og acceptabelt i mange daginstitutioner, at vælge at ens barn skal bruge formsyede stofbleer. Så vil du være med på fremskridtet og være en af de forældre der på sigt kan sige: 'hvad sagde jeg', så er det faktisk ret simpelt. Du skal bare købe dit startsæt fra WeeCare HER, så er du igang - og tro mig, hvis du på nuværende tidspunkt bruger engangsbleer, så vil du hurtigt blive klar over, hvor mange penge du sparer med denne langtidsholdbare løsning.

Rigtig god fornøjelse og del gerne tips og tricks i kommentarfeltet herunder.

- uden øl

Så er det blevet vinterferie. Sådan et skoleår er i virkeligheden fyldt med ferier - og det er godt, for det er ikke altid at læring finder sted, på samme tid som undervisningen. Faktisk sjældent. Læring handler om erkendelse og det er derfor ofte gennem meningsfyldt erfaring at den reelle læring finder sted. Et godt eksempel er 5. klasse herhjemme. Læsningen tog for alvor fart da 5. klasse i sin tid begyndte at læse Anders And Junior. Nu er Anders And ikke så spændende mere og jeg har derfor foreslået diverse bøger jeg fandt interessante i 5. klasse. Men det har ingen interesse. Så frilæsningen går med at læse - forholdsvist avancerede - artikler vedr. computer, computerteknik, computerspil osv. Derudover er der faglig læsning og forleden var det Persien der var på dagsordenen. Jeg var faktisk overrasket over hvor godt 5. klasse kunne læse op fra Wikipedia vedr. Persiens kulturhistorie. Men konklusionen blev at læsning af artikler vedr. computer osv. er godkendt som frilæsning - essensen er at lære at læse - og jeg kan konstatere at det virker. 

Det var et sidespring - dagsorden idag er at præsentere en simpel opskrift på en grød, som er super hurtig at lave og som ikke kræver nogen særlige ingredienser. Det kan være meget rart, når grød-dagen er mandag, hvor alting tit kan være lidt på hovedet, fordi man lige skal ind i hverdags-rytmen igen.

Det jeg taler om er øllebrød - og selvfølgelig i børnevenlig version, dvs. uden øl. Faste læsere har måske bemærket at mine opskrifter ofte er meget sparsomme på ingredienser. Det er et bevidst valg, da madplanen blev lavet på baggrund af forespørgsel omkring måder at leve billigt. Ofte gør jeg selv det at jeg kigger mig omkring i skabe - og sågar også i haven, for at se om der skulle være noget der kan 'spice' netop denne dags madlavning op. Så opskrifterne skal opfattes som grundopskrifter, der er brugbare som de er, men hvor der også er plads til individuelle tilføjelser.

Til grundopskriften på Øllebrød, skal der således bruges:

200 g. brød

2½ dl. vand

Fremgangsmåden er:

Vand og brød blendes. (Om man bruger almindelig blender eller stavblender er underordnet.)

Et lille tip:

Hvis grøden skal bruges til et lille barn er den spiseklar når den er blendet. Ønsker man den varm, gives den et opkog under omrøring.

Det klassiske er at servere øllebrød med flødeskum. Men der findes mange andre varianter - og den kan også spises uden tilbehør.

Ønsker man den lidt sødere kan man tilføje sukker, sirup, honning el. lign., hvis man giver den et opkog. Alternativt kan man også drysse det ovenpå ved servering. 

En mulighed er også at servere den med en klat marmelade eller syltetøj - eller som vi tit har gjort; med en håndfuld hjemmesyltede figner skåret i tern.

Velbekomme 

Næste

uges

plan 

finder

du

HER

Hvor skal man starte og hvor skal man slutte - det er netop det, der er blevet debatteret i denne weekend, ved netop dette spisebord. Processen med at lave en bog, som kan være et nutidigt alternativ til Godnat og Sov Godt bogen er for alvor skudt igang. Det har virkelig været et privilegie at være med i dette arbejde. Selvom mit yngste barn 'kun' er 2 år, så føler jeg mig på mange måder som en 'gammel' forælder. Min forældrerejse startede for 15 år siden. Dengang ville jeg købe et bæretørklæde, men der fandtes faktisk ikke sådan helt for alvor netbutikker... jeps, du læste rigtigt... så det var sådan lidt med bankoverførsel osv. til et firma i Holland, som så sendte tørklædet til mig. Og på mange måder kan jeg blive overrasket over hvor meget der er sket på de 15 år. Der er opstået begreber som samsovning, fri-amning osv. - ting jeg dengang måtte forsvare og forklare, men som jeg egentligt syntes var ganske naturlige. Det var ikke en dogme om at ville leve ud fra nogle særlige principper, men bare nogle valg der forekom mig ganske naturlige. 

Første gang jeg hørte om bogen Godnat og Sov Godt følte jeg mig overbevist om at den hurtigt ville blive taget af hylderne igen - men jeg havde også hørt, mellem linjerne, hvor let-tilgængelig og brugbar den havde føltes for forældre, og besluttede derfor at på et tidspunkt skulle den skrives om.

Når jeg så hører nu fra førstegangsforældre, hvor mange fællesskaber der findes med diverse italesatte valg, som ikke følger den gængse norm, så ved jeg at tiden er inde til at skrive den bog, som jeg for 10 år siden skrev på min liste over ting jeg skulle nå i mit liv. 

Og jeg er derfor både stolt og taknemmelig over det arbejde vi har nået at lave denne weekend. Bogen har taget form, og arbejdsopgaver er blevet uddelt.

Nåede du ikke at komme med i første omgang, vil det stadig være muligt at bidrage. Vi ønsker at skrive en bog som kombinerer fagligt valide kapitler med personlige fortællinger, for på den måde at få skabt et realistisk billede af virkeligheden med små børn. Send en kort beskrivelse af hvad du ønsker at bidrage med til konsulent@athelligesigmoderskabet.dk - alle bidrag er velkomne.

Det er også muligt at støtte processen økonomisk, det gør du HER og du modtager samtidig vores mulepose, som sender et klart signal om at skifte fokus fra de perifere fællesskaber til de nære relationer.

Næste

uges

plan

finder

du

HER

Jeg ser ofte på den og holder om den. Jeg forstår dens behov og accepterer dem. Jeg anerkender dens kommunikation og respekterer den. 

Kort sagt:

Jeg ELSKER

- nej, det er ikke min telefon

Det er MIN BABY - MIT BARN

Du tænker måske: hvad i alverden er det for et blogindlæg?! Og jeg forstår dig, men her kommer forklaringen:

Næste weekend går det for alvor løs med forfattercamp'en. Vi har allerede nu kommunikeret på afstand og derigennem blandt andet fået lavet et rigtigt godt program for camp'en. Jeg GLÆDER mig - virkelig. Når det er sagt, så er det at omskrive en bog, ikke bare noget der er overstået på en enkelt camp. Camp'en skal snarere ses som startskuddet til at få anskueliggjort hele processen:

Hvad skal gøres?

Hvem gør det - hvor og hvornår?

Hvordan skal det gøres osv.

Så går du rundt med en forfatterdrøm i maven; har du nogle personlige erfaringer omkring børn og søvn eller har du f.eks. dit eget hjemmetrykkeri.

Kort sagt: har du noget at bidrage med til denne sag, så tøv ikke med at sende en mail til

konsulent@athelligesigmoderskabet.dk

Du kan også lige på et hængende hår nå at komme med på camp'en, ved at bestille plads HER

Når alle de ovennævnte formalia er på plads er der stadig ét spørgsmål tilbage:

Hvorfor???

og svaret er OMSORGSREVOLUTIONEN.

- og forresten, lige inden du smutter;

Hvis du har fået lyst til at eje sådan en mulepose, der er på billedet for dette blogindlæg, så kan den købes HER