"Godnat min skat"
Næste
uges
plan
finder
du
Måske er der nogle af jer der kender bogen: "Godnat og sov godt". Jeg har aldrig haft den eller læst den - men jeg hørte om den for 10 år siden, da jeg var i mødregruppe med mit 3. barn. Vi var lidt en blandet flok med vidt forskellige værdier - og det er dejligt at kunne få perspektiv på sin egen hverdag. Men én dag står lysende klar for mig. En mor begynder at fortælle om bogen "Godnat og sov godt", som hun har god erfaring med. Rent instinktivt får jeg nærmest panik-angst og sidder og krummer tæer.
Men der findes en anden vej.
Og den starter ikke med at man ved et trylleslag kan gøre tingene anderledes. For når man vælger den vej, som "Godnat og sov godt" beskriver, har man sandsynligvis været igennem rigtig mange andre forsøg. Det starter et helt andet sted - nemlig ved den samfundsstruktur vi har. At være fuldtidsmor er ikke et fuldtidsarbejde - det er en livsstil. Et arbejde består typisk af x antal timer, hvor der også er plads til timer, hvor man kan koble helt fra. Men sådan er det ikke at være mor. Barnets tarv vil altid komme i første række og man kan være nødt til at prioritere om, i forhold til ting man ellers synes kunne være vigtige nok endda.
Generelt forsøger jeg på denne blog, at være kompromitterende og forstående overfor, at der findes MANGE måder at leve livet på, og at der ikke er 1 men mange rigtige måder, at leve livet på. Og det er der også - men fælles for dem alle må vel være, at barnets tarv kommer i første række.
Så idag vil jeg vove mig ud af min kompromitterende comfortzone og stille spørgsmålet:
Hvordan mener man at der er taget højde for barnets tarv, når man anerkender hjemmeundervisning, men samtidig ikke giver økonomisk støtte til det?