Så er det officielt sommerferie og hvad skal vi så lave?

Først og fremmest er det måske i virkeligheden tid til at stoppe op og mærke efter hvad der skal med i næste skoleår og hvad der ikke længere har sin berettigelse. Måske skal vi også se om vi tør vove os ud i at kede os. Langt de fleste gode idéer er faktisk opstået af kedsomhed. Men det er selvfølgelig ikke så trendy at have en ambition om at kede sig - så er det meget mere oppe i tiden at ville være nærværende. Men i princippet er det lidt to sider af samme sag. Hvis man suser afsted i hektisk tempo keder man sig ikke - man er bare heller ikke tilstede i det nære - det helt nære, der hvor der opstår møder menneske til menneske, som f.eks. den Sankt Hans for to år siden, som jeg beskrev igår. Der er mange små detaljer man går glip af, når man hele tiden med sin opmærksomhed er ét skridt foran. Og jeg skal da absolut ikke gøre mig til en helgen, for jeg er da også hurtig til at finde google frem, hvis nogle begynder at kloge sig på noget, som ret hurtigt kan blive afklaret, så vi ikke behøver at tærske langhalm på det. Men hvad ville der ske hvis jeg pakkede google væk - ja måske ligefrem slukkede telefonen - lagde den væk. Det konkrete emne ville jeg nok ikke få en hel masse viden om, som jeg ikke kunne have fået på et splitsekund ved hjælp af google, men måske ville jeg få en indsigt og et bedre kendskab til de mennesker jeg omgav mig med. Det er ofte ikke dem der råber højst som har mest at sige og måske er der faktisk nogen der ligger inde med guldkorn, som aldrig rigtigt bliver delt med andre, fordi de digitale medier kun er et enkelt klik væk. Måske... 

Tør DU?

At give slip på den store digitale verden, for til gengæld at lukke nærværet ind?

Så bør du overveje et kursus på denne skønne ø.

Under alle omstændigheder er det i hvert fald sommerferie nu - men bare rolig, I bliver ikke snydt for de ugentlige indlæg - for det er en skrøne at lærere har 7 ugers sommerferie, der ligger faktisk et stort forberedelsesarbejde i at gøre et skoleår klar. Er DU klar til næste skoleår, eller har du brug for hjælp, så bør du overveje KLAR-PARAT-SKOLESTART tilbuddet, så du kan holde sommerferie med god samvittighed.

Og så lige en sidste ting, inden vi suser til stranden - har du set at det nu er muligt at komme i Sommerskole på Tunø? Ellers så skynd dig at læse mere, inden du slukker for de digitale medier og går i feriemood.

Nyd sommeren.

Ja så er det Sankt Hans igen. Det er et halvt år siden at det var jul og der er et halvt år til at det bliver jul igen. På sin vis føles det ikke som så lang tid siden at det var jul. Men sidste Sankt Hans - det føles som århundreder siden - også når jeg tænker på hvad børnene skulle lære i det kommende skoleår, som netop nu er afsluttet. Dér går det op for én, hvor utroligt meget de har nået at lære. 

Det er en sjov ting med Sankt Hans. Det er en lige så fasttømret tradition som julen i det omgivende samfund. Men måske knap så påtaget. Det er min opfattelse at julen ofte for mange bliver stress og jag fyldt med 'plejer' og 'skal'. Men Sankt Hans har en anden lethed over sig - og dog er der også dér nogle fasttømrede traditioner. Men der er ofte en anden åbenhed overfor andre mennesker. 

For to år siden fulgtes vi med vores daværende nabo til et af de store bål på øen. Vi kørte i vores traktor og jeg havde medbragt bænk, kaffe, saft osv. Det blev et frygteligt regnvejr og den yngste herhjemme var kun 2½ måned gammel. Vi havde klapvogn med regnslag med, så det gik fint. Men så ville hun ammes. Jeg satte mig på bænken og holdt et tæppe beskyttende over hende. Og i løbet af ingen tid havde de omgivende mennesker fundet hvad de havde af paraplyer og tæpper og holdt det hen over os, så vi ikke blev våde. Det er i min optik den slags oplevelser der lagrer sig som hele essensen af livet. Efterfølgende, da hun atter lå i klapvognen og sov, gav jeg tæpperne til vores nabo, som faktisk viste sig at være alvorligt syg. Vi vidste det ikke på det tidspunkt - og dog havde jeg en fornemmelse af at livet i flere henseender var svært for hende. Måske derfor satte vi alle også enormt stor pris på alle de gode stunder vi havde sammen med hende. Desværre døde hun sidste oktober. Men alle der har mistet nogle de har kær, kan sikkert nikke genkendende til, at man ikke ville have undværet alle de gode stunder med dem man havde kær, for til gengæld at undgå sorgen. Og sådan er livet generelt. Glæder og sorger følges ad. Var der ingen sorg havde man heller ikke oplevet glæden, for så var der intet at sørge over. Men mindet om vores daværende nabo, siddende på bænken med sin hvide cardigan på og de mange tæpper om sig, smilende og tydeligvis oprigtigt glad, sidder printet på nethinden af mig, som et symbol på den lysende engel hun på mange måder blev i vores liv. 

Mange ting i livet kan føles som tilfældigheder eller lykketræf og nogle gange formår man også selv at få det bedste ud af den situation man står i. Men i denne sammenhæng var der ikke kun tale om tilfældigheder og lykketræf. Set ud fra mit perspektiv var der et klart og tydeligt puslespil som gik op, netop ved dét at hun blev vores nabo. I min verden vil jeg tilskrive det Guds værk - vel mest af alt fordi jeg gik i søndagsskole som barn og dermed har fået troen på Gud ind, som en lige så stor sandhed, som den at 2+2 er 4. 

Den erkendelse hvor man opdager at der over længere tid - i mit tilfælde faktisk flere årtier - er blevet bygget et puslespil op, som pludselig står klart og tydeligt frem i det øjeblik den sidste brik bliver lagt, er også den erkendelse der sker, når børnene pludselig 'lærer' det man har 'undervist' dem i. Det sker sjældent på samme tid - læring og undervisning. Erkendelsen af det underviste opstår ofte først når man konkret skal bruge underviste i praksis. Af netop samme årsag får næste skoleår en lidt anden struktur end hidtil, men mere om det imorgen...

Rigtig god Sankt Hans til alle som læser med.

- det kræver tid.

Dette skoleårs sidste skema er nu klar til download:

Som jeg skrev i sidste uges indlæg så er jeg begyndt at holde foredrag om den rejse der begyndte sommeren 2011 og som var startskuddet til at jeg sidder her idag.

Rejsen startede som forventet, men viste sig i den grad at have adskillige snørklede - til tider ufarbare - veje. Bemærkningen: 'man kan hvad man vil' sidder printet i mit baghoved. Jeg husker den som et mantra i min barndom. Blandt andet også i forbindelse med at jeg forsøgte at lære at binde mine sko.

Vi har alle hver vores personlighed, som er en del af den indre kerne, som vi har haft med os fra start, så jeg er også bevidst om, at et mantra som: 'man kan hvad man vil' ikke vil virke ens på alle. Med 6 børn har jeg i den gad lært at børn er forskellige. Men for mig fik dette mantra den betydning at jeg blev stædig - ikke bare Stædig - men STÆDIG. Der var absolut ingen der hverken skulle sige eller antyde at jeg ikke havde viljen til at gennemføre det jeg havde sat mig for. Og det er da helt klart også en stor del af forklaringen på hvordan jeg har bevaret min værdighed og selvrespekt på denne snørklede rejse. Er du interesseret i at høre mere om rejsen, så book et foredrag.

Men der er også en anden faktor, som har en betydning, i forhold til hvordan det, der i mit tilfælde, faktisk startede som en simpel nødvendighed; hjemmeundervisningen er blevet til fire år. Jeg husker stadig tydeligt den dag vi alle satte os rundt om spisebordet og første skoledag startede. Jeg anede ikke hvad fremtiden ville bringe, men jeg vidste at den eneste måde at komme fremad på, var at tage det første skridt. Det kræver mod, vil de fleste nok sige - jo, det gør det da. MEN det kræver i den grad også tålmodighed. Og tålmodighed kræver tid. Som æblerne på billedet viser, så er de ikke spiseklare endnu. Og det bliver de heller ikke ved at jeg løber forvildet rundt som en hovedløs høne. Deri ligger forklaringen også på titlen for mit foredrag; Så slap dog af...

Du tænker måske hvad alt dette har med hjemmeundervisningen at gøre - og dog er det nok åbenlyst for enhver, at undervisning kræver tålmodighed. - I hvert fald hvis man har den intention at undervisningen skal føre til en læring hos eleven. Man ved hvad man vil introducere eleven for og man har ganske givet en forestilling om hvordan man vil gøre det - men vejen til målet kan vise sig at være helt anderledes end først antaget. Og det er aldrig, som i ALDRIG, eleven der er problemet - et problem kan opstå mellem lærer og elev og det er ALTID lærerens ansvar at løse det. Desværre er det bare ikke altid det der sker i praksis. Derfor har jeg nu taget initiativ til at afholde Sommerskole, hvor grundværdierne er Tryghed og Tillid. Nogle kommer for at holde ferie og komme ned i gear - nogle kommer fordi forældrene skal få logistikken med børnepasning og arbejde til at gå op. For nogle er det primære at styrke det sociale, for andre handler det om at få sat fokus på nogle af de faglige aspekter, som de møder i den daglige skoledag. Sommerskolens indhold tager udgangspunkt i de børns behov, som er tilmeldt på det pågældende tidspunkt - overvejer du om Sommerskolen på Tunø er noget for DIT barn, så læs mere HER

Rigtig god søndag til alle der læser med.

Så er det søndag igen, og næste uges skema er klar til download.

Denne søndags tema er 'mådehold'. Det er sådan set et tema der har ligget og rumsteret længe, men det er blevet afbrudt af andre emner. Temaet knytter sig selvfølgelig til den levevis vi har her. Men det er også et tema der helt generelt ligger mig på sinde at lære børnene. Min antagelse er, at følelsen af glæde over at få en Ferrari og at få et æble principielt er det samme. Den der har brug for en bil, ville sandsynligvis ikke få en følelse af glæde over at få et æble, men den der har brug for et æble vil ganske givet heller ikke få en følelse af glæde over at få en bil. For at få glæde af en bil følger der nogle udgifter, og den der mangler et æble har derfor ikke mulighed for at få glæde af gaven. - Jeg er klar over at vedkommende ville kunne sælge bilen og deraf få en hel masse æbler - men der er pointen netop; følelsen af glæde indtræffer ikke ved modtagelsen af bilen, tværtimod ved salget af bilen.

Hvis det bliver lidt for filosofisk må I bære over med mig - det er en konsekvens af min uddannelse.

Min antagelse knytter sig til ordsproget om at græsset altid er grønnere på den anden side. Dvs. når man lykkes med at komme derhen hvor man stræbte efter, så forekommer det græs man kom fra, at være grønnere. Og på den måde vil man kunne blive ved med at løbe fra sted til sted.

Dette billede med hele tiden at hige efter noget andet - og mere - er efter min opfattelse et meget tidstypisk billede af samfundet idag.

I 2011 tog jeg en beslutning om at flytte her til denne gård på denne lille ø - men det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg mere end én gang har tænkt at græsset var grønnere på den anden side. Men hvad er det så der gør at jeg stadig er her idag - det kan du høre mere om i foredraget; Så slap dog af...

Den korte version er at det handler om mådehold - aldrig at tage mere end man har brug for. Det lyder simpelt, men er det langt fra.

Hyldebær-træet er dog en god begyndelse, når man ønsker at lære børnene om mådehold. Om efteråret når der er hyldebær laver vi hyldebærsuppe og marmelade, som er helt perfekt til pandekager - og hvis vi er mådeholdne har vi marmelade nok til langt hen på foråret. Men på denne årstid, hvor blomsterne springer ud, er det fristende at ribbe hele træet for blomster og lave tonsvis af hyldeblomstdrik - men konsekvensen vil være at der ingen bær er til efteråret.

Naturen er generelt en formidabel læremester - der hersker en konsekvent konsekvens.

Det blev vist lidt filosofisk idag, men så er der lidt at tænke over. Rigtig god søndag til jer alle.

Hvis du undrer dig over hvad der er på billedet, så læs HER

Som overskriften siger, så er det hundens fødselsdag idag. Og derfor skulle den selvfølgelig have de gaver vi havde lavet til den.

Som afslutning på dagen fik vi frikadeller - også hunden. Det ville den nok hellere have end lagkage.

Hunden er sådan set 6. klasses hund og det er sikkert ikke alle der fejrer fødselsdag for hunden. Men her er det vigtigt, for det er ikke bare et dyr - et kæledyr. Det er det kostbareste som 6. klasse har, og det svarer lidt til at have et barn. Der bliver læst om hundens signaler, hvad den må spise og ikke spise, hvilke trick man kan lære den og hvordan og sidst men ikke mindst, hvad man skal være særligt opmærksom på. Dengang 6. klasse fik hunden, for 3 år siden, var jeg indstillet på at det i sidste ende var mig der havde ansvaret, men jeg vil sige at 6. klasse virkelig tager opgaven alvorligt. Når 6. klasse f.eks. skal på ridelejr og jeg skal passe hunden, så får jeg udførligt at vide hvad den skal spise, hvornår den skal ud at tisse og hvad jeg skal være særligt opmærksom på. Man kan i princippet godt tænke; 'tag det roligt, jeg tager mig til dagligt af 6 børn, så det går nok med 1 hund.' Men jeg siger det ikke, for det er ikke det, det handler om. Det handler ikke om at 6. klasse tror at jeg ikke ved hvordan jeg skal passe hunden, det handler om 6. klasses omsorg og omtanke for hunden.

Men som I nok kan regne ud, så gik dagen med at lege med hunden og dens nye legetøj.

Som et særligt fødselsdagstilbud udbydes KLAR-PARAT-SKOLESTART pakken til 12150,- til de første 2 som deler dette indlæg på facebook. Så skynd jer til tasterne.