Så er endnu en sommerferie-uge gået og 6. (snart 7.) klasse har været på ridelejr. Det er tredje gang og jeg er ærligt talt ret imponeret over hvor meget de lærer på sådan en uge. Først og fremmest er der det med ridekundskaberne, men der er også den sociale del, hvor det er mit indtryk at tingene tilsyneladende glider forholdsvis let, fordi de har en fælles interesse og aktivitet at fokusere på og være fælles om. Vi andre har på det nærmeste været off-grid eller sådan har det i hvert fald føltes. I starten af ugen røg vores internet- og fjernsynsforbindelse sig en tur og det kom der faktisk en masse hyggelige stunder ud af. Vi var ikke helt off-grid, men det var da i den retning og det kan klart anbefales, så måske skulle I overveje at prøve det. Ud af manglen på netforbindelse, opstod der blandt andet en skøn opskrift på surdejskage, som jeg vil dele med jer idag.

Den vigtigste ingrediens:

Surdej

Fremgangsmåden:

En bradepande smøres med fedtstof - også op langs siderne.

Dernæst tages der surdejs-stykker op med en grydeske. Surdejs-stykkerne lægges i bradepanden og flades ud, så de overlapper hinanden en lille smule. Med bagsiden af en teske mases der udhulninger i dejen. Husk at dyppe teskeen i koldt vand først (hver gang), ellers klistrer dejen fast til skeen. 

Og så til fyldet:

På billedet er der brugt en blanding af smør, brun farin og lakridsekstrakt - dvs. en slags brunsviger-fyld. Men man kan også vælge at tømme marmelade-glasset og give det et opkog - evt. med krydderier, ekstrakt eller aroma. Den kogende masse hældes over dejen, så både dej og udhulninger er dækket.

Så skal den bare bages:

På almindelig ovn ved 200 grader i 25-30 minutter. (det skal lyde hult når man banker på den).

Vil du lave den helt perfekte brunsviger:

Så anbefaler jeg en blanding af smør, brun farin, kanelsukker og lys sirup.

Vil du i stedet prøve en sundere version af Surdejskage:

Så prøv dette Morgenbrød.

Har du et forslag til en god fyld, så del det gerne i kommentarfeltet herunder.

God fornøjelse.

Man må sige at denne sommerferie virkelig byder på sommervejr. Derfor er det også bare skønt at bruge tiden på at nyde den skønne ø vi bor på, ligesom så mange andre faktisk gør når det er ferie. Ofte glemmer man at sætte pris på alt det der er en selvfølgelighed. Vi er en hel del på stranden, det kommer nok ikke som nogen overraskelse. Og så nyder vi også at tage på skovtur, som det ses på billedet. De to førskolebørn har selv fundet på den idé at trækvognen kan sidde fast på løbecyklen - og den yngste kan faktisk også trække den.

Når man i så tidlig en alder trækker hinanden gennem skoven på en trækvogn, så opstår netop en af de selvfølgeligheder, som de nok først langt senere vil blive klar over. Det er den kæmpe gave det er, at de har hinanden - og vel at mærke vokser op sammen. Til dels skyldes det at aldersforskellen ikke er så stor, men det er i høj grad også en af de fordele der er ved hjemmeundervisningen - at de rent faktisk lever deres liv sammen.

Jeg ved ikke hvor mange af jer der så udsendelsen: Søren Ryge: far, mor og børn, men ellers er det stadig muligt at se den på dr.dk, samt de tidligere afsnit der blev vist for et par år siden. Dengang nåede jeg faktisk ikke at se ret meget af det, jeg så vist kun ét af de 4 afsnit, fordi en veninde gjorde mig opmærksom på at det måske var noget der kunne have min interesse. Derfor var det med stor glæde at jeg forleden så alle 5 afsnit i træk - og jeg gør det sikkert igen en af de kommende dage. Men det jeg vil sige med det er, at da jeg forleden sidder i en længere snak omkring børn og børneopdragelse med én, som er generationen ældre end mig, kommer vi til at snakke om, at en typisk fordom om hjemmeundervisning er, at børnene bliver isolerede fra omverdenen. Sådan en fordom så jeg også at nogle ytrede mening om overfor familien fra Stenbjerglykke, som optræder i Søren Ryges programserie. Det var i forbindelse med en artikel i Berlingske. Jeg siger: "Flertallet af danske børn idag opholder sig det meste af dagen bag et højt hegn, på et terræn der er blevet sikret på alle tænkelige måder, så man ikke kan komme til skade". Min samtalepartner afbryder mig og siger: "Det lyder som en koncentrationslejr?". Jeg svarer: "Det er børnehaver og vuggestuer jeg taler om"...

Vi kigger eftertænksomt på hinanden, for det eneste jeg egentligt ville sige med det var, at stille mig undrende overfor, hvordan de rammer kan siges ikke at være isolerende, blot fordi de er normative. Jeg tænkte i præsentationen af dem ikke på at udstille dem som negative, egentligt bare objektive, men efterfølgende kunne jeg godt høre, hvorfor min samtalepartner blev i tvivl om, hvad det var jeg snakkede om. Det førte til en længere snak om at vi faktisk først nu ser konsekvensen af institutionslivet. De ældste på arbejdsmarkedet har ikke gået i institution - der fandtes ganske simpelt ikke institutioner dengang. Mange af dem er vokset op  med et kendskab til hvad deres forældre lavede, når de var på arbejde - og har måske endda været med dem - og har måske endda hjulpet dem. Det er kun de yngste på arbejdsmarkedet, som faktisk er vokset op i institution. Så med rette skulle man måske lige stikke fingeren i jorden og tage beskik af konsekvenserne, før man begynder at konkludere og fordømme.

Så er endnu en ferieuge gået, og mens halvdelen af børnene har været på ferie med deres far, så har vi andre forsøgt at være mest muligt dovne. Derfor handler denne uges indlæg også om det at gribe det der er lige foran én.

Netop denne livsfilosofi er vores hjemmelavede rasp et godt eksempel på.

Som jeg har skrevet tidligere, så bager vi selv vores brød. Og når man nu har lagt arbejde i det, så er der ingen grund til at lade noget gå til spilde. Derfor har vi sat en bradepande under vores brødskære-maskine. Når vi skærer brød så drysser krummerne derned. Og hvis ingen vil spise endeskiverne, eller det sidste brød er blevet lidt for tørt, så kommer det også bare i bradepanden. Derefter bliver det kørt igennem det grove rivejern på vores Kitchenaid maskine. Og så er det faktisk klar til at drysse på frugtgrød. Det smager også ganske udemærket på youghurt, og vil man have det lidt sødt kan man riste det på panden i eksempelvis sirup eller honning.

Hvis man skal bruge det til madlavning, som f.eks. skvalderkålsdeller, kan man køre det igennem maskinen igen, denne gang med det fine rivejern.

Og sådan laver man faktisk rasp, når man er doven. Det er selvfølgelig ikke så smart at være doven, så her kommer lige et par andre betegnelser;

• undgå madspild
• selvforsyning
• slow-living 
• mad med omtanke
  • kært barn har mange navne, så send endelig flere gode forslag i kommentarerne til dette indlæg🙂

Og hvad vil jeg så sige med dette? 

Bagved det der kan forekomme som en tilfældighed eller banalitet, kan der ligge en hel masse gennemtænkte tanker, som kræver at beskueren tænker sig om en ekstra gang.

Generelt oplever jeg stor interesse for den måde vi lever på her. Men en gang imellem møder jeg en person, som siger: 'har du tænkt på...' - efterfulgt af en eller anden fordom. Og til det må jeg bare svare: 'ja, selvfølgelig har jeg tænkt... ellers havde jeg jo fuldt strømmen og levet som normen. Når man svømmer som en fisk midt i stimen behøver man ikke nødvendigvis at have tænkt sig om, men hvis man stopper op og vælger en anden vej, så er det lige præcis fordi man har tænkt sig om...'

Denne søndags indlæg må nødvendigvis stå i festivallens tegn. Ikke fordi festival som udgangspunkt er noget der har min interesse eller prioritering. Men når man som vi, bor på en lille ø, hvor der yderst sjældent er rigtig mange børn samlet til fælles aktivitet på én gang, så griber vi selvfølgelig chancen når den byder sig.

Hvert år er der festival i 4 dage og der er altid et børnetelt med forskellige aktiviteter. I år var der så ydermere blevet arrangeret at fredag, lørdag og søndag formiddag startede med underholdning for børnene i det store koncerttelt.

Fredag så vi Kalles Trommeshow (han er tilsyneladende kendt fra Ramasjang - ikke lige noget vi har fuldt med i). Og lørdag så vi Mek Pek, Onkel Tot og søn (det var sådan lidt Åh Abe-koncert agtigt).

Idag sprang vi dog over - 3 dages festival var vist rigeligt for de yngste. For igår bød også på vandkamp mod brandmændene. Børnene havde en hel vaskekurv fyldt med vandballoner og brandmændene havde deres vandslanger fra bilen. Bagefter var der mulighed for at 'kapre' en politibil. Det gjorde de tre yngste sammen med en ven. Så sad de der i politibilen - det var åbenbart morsomt. For efter en halv time sagde betjenten at nu skulle han bruge bilen. Så kiggede de bare ligegyldigt på ham og gjorde ikke handling til at få spændt selerne op. De fik til gengæld ros fra betjenten for at de havde taget seler på.

Til dels tror jeg det var sjovt fordi det var en politibil, men jeg tror også bare det var sjovt fordi det var en bil i det hele taget. De fire ældste herhjemme kører bil når de er ved deres far, men de to yngste kører faktisk meget sjældent bil, for øen her er principielt bilfri - eller forsøger i hvert fald at holde sig bilfri. Desuden er afstandene her også så små at det ikke giver mening at køre bil i det hele taget.

Derudover har vi selvfølgelig brugt festival-dagene på at være en hel del i børneteltet, hvor der bl.a. var karateundervisning, mulighed for at tegne, spille spil, klæde sig ud osv. Og så selvfølgelig lege med de sommervenner, som børnene efterhånden får, for langt de fleste er gengangere.

For at sætte prikken over i'et var der faktisk også besøg i den anden halvdel af gården af nogle fra Norge, som børnene blev venner med sidste år. Så det har virkelig været en begivenhedsrig uge - uden at det har kostet en hel masse penge og uden at vi har behøvet at pakke hverken kuffert eller taske. 'Hele verden' er faktisk kommet til os i denne uge - og det er vi virkelig taknemmelige for, og vi glæder os allerede til næste år, hvor der igen er festival og hvor vennerne fra Norge kommer igen.

Og et lille tip; vil du også på ferie her, så ved jeg faktisk at min nabos halvdel af gården bliver lejet ud som sommerhus.

Og kan du slet ikke få nok af at være her, så er min nabos halvdel af gården faktisk også til salg. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at vi selvfølgelig drømmer om at der kommer en børnerig familie, som også ønsker et liv med hjemmeundervisning. 

Så overvej lige om Tunø er noget for jer - vi venter på jer.🙂

Så er det søndag og selvom det er sommerferie skal I ikke snydes for et blogindlæg. 

Idag vil jeg dele en super simpel opskrift på surdej med jer.

Første gang dejen skal startes skal man bruge følgende:

½ pakke gær

Vand (ca. 1/4 af skålen)

Mel (efter behov)

Og så til fremgangsmåden:

Gæren opløses i vandet. Derefter tilsættes melet lidt efter lidt, mens der røres rundt. Jeg vil klart anbefale at bruge en røremaskine, jeg har selv en fra kitchenaid, men det kan selvfølgelig også gøres ved håndkraft. Når dejen begynder at ligge som en fast klump og slippe skålen sættes den i køleskabet. Efter ½ døgn er den klar.

Når du skal bage:

Når dejen har stået i køleskabet i ½ døgn er den klar til brug. Du starter med at røre det hele rundt, så den hævede dej på den måde bliver slået ned. Derefter deler du dejen over i to dele. Den ene del former du til brød, boller, snobrød, pizzadej, surdejskage, morgenbrød, "tortilla"chips - eller hvad du nu vil bage. Den anden del rører du sammen med ca. samme mængde vand som du brugte første gang. Når vand og dej har blandet sig så meget at det er en ensartet masse tilsætter du mel. Og så er det sådan set samme princip som første gang. Når dejen begynder at ligge som en fast klump og slippe skålen sættes den i køleskabet. Efter ½ døgn er den klar igen.

Og så til et lille tip:

Første gang dejen laves, skal opskriften følges uden tilføjelser. Men derefter kan du tilsætte nødder, chokolade, grøntsager, krydderier osv. Det gør du simpelt ved at blende det sammen med vandet, før du tilsætter det til dejen. Jeg bruger selv ret tit brændenældeblade, det er samtidig en god måde at finde motivationen til at luge ukrudt i haven.

Jeg vil i øvrigt anbefale at man lægger et låg på skålen, så dejen ikke hæver udover kanten. 

Fortsat god sommer til alle som læser med.