- Og så er de veganske.

Sommerferien nærmer sig - men er du klar til at slå hovedet fra? Eller rumsterer tankerne omkring hvordan næste skoleår skal struktureres, så fortvivl ikke. Frem til og med d. 15. juni er der ekstra rabat på KLAR-PARAT-SKOLESTARTs pakken. Og er du blogger eller har en facebook side, får du yderligere 500 kr. i rabat, hvis du deler denne søndags blogindlæg.

Næste uges skema finder du HER

Her rumsterer tankerne omkring næste skoleår også - og det har de sådan set gjort noget tid. Vores fællesskole om fredagen, hvor vi har fokus på ressourcer, skal udvides til at blive et grundlæggende tema for skoleåret. Derfor vil der bl.a. også komme diverse madopskrifter, som tager udgangspunkt i det der er lige udenfor døren. Det at lave mad af det man kan finde i naturen, kan anskues fra flere synsvinkler. For mig er det ganske simpelt en passion og en del af mit DNA. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg gået og spist alverdens blade, bær, græsstrå osv. Enten har jeg haft næse for hvad der ikke var giftigt eller også har jeg bare været heldig. Men da jeg uddannede mig til pædagog, var det helt oplagt at jeg valgte natur- og friluftsliv som mit valgfag. Det har givet mig et større kendskab til naturens ressourcer og derudover læser jeg alverdens bøger om det - og er nok lidt besværlig at have med på skovtur. For jeg skal lige snuse til en plante og har sikkert også en beholder eller pose med, hvor jeg skal samle f.eks. purløg.

Men der er også en hel særlig relevans for netop dette med at lave mad af naturens umiddelbare ressourcer, når man taler om hjemmeundervisning. Ofte når jeg snakker med folk som overvejer hjemmeundervisning, så er et af hovedtema'erne: 'hvad med økonomien?' For der er ingen økonomisk hjælp at hente når man hjemmeunderviser. Nogle kan selvfølgelig være heldige at kunne klare sig for én indtægt, andre er måske som jeg enlig forælder og har ikke den mulighed. Men uanset om det er det ene eller det andet der gør sig gældende, så er det klart at alting i livet har en pris. Derfor siger jeg heller ikke at hjemmeundervisning er den rette løsning for alle, for det kræver tålmodighed, eftertænksomhed og en accept af at være rig på tid - og ikke nødvendigvis på penge. Til gengæld er det min oplevelse at den tid jeg har med børnene og det indgående kendskab jeg har til dem aldrig ville kunne blive kompenseret af penge. Men det er et spørgsmål om holdning og værdier og jeg siger ikke at det ene er mere rigtigt end det andet.

Men hvis man synes det er fedt at lave eksempelvis skvalderkålsdeller, så er det jo bare win-win, men hvis dét bliver en af de sure ting, så skal man nok overveje en anden livsform.

Men altså her får du opskriften på:

VEGANSKE SKVALDERKÅLSDELLER

Ingredienser:

Vand
Kartoffelmel
Skvalderkål i rigelige mængder
Chiafrø (du kan også bruge rasp)
Kokosolie

Og så til opskriften:

Vand og kartoffelmel blandes til en mælkelignende væske. Mængden må du vurdere i forhold til hvor meget fars du vil have. Men lav bare rigeligt, for de smager også skønt som pålæg dagen efter evt. med guacamole ovenpå.

Så fylder du godt op med skyllede skvalderkål. Dernæst tager du en stavblender og blender til de alle er hakket til småstykker.

Så er det tid til chiafrø/rasp. Mens du stadig har stavblenderen tændt hælder du langsomt chiafrø/rasp i indtil farsen har den rette konsistens. Du kan vælge en fast konsistens, så børnene kan være med til at forme dellerne, men du kan også vælge en lidt tyndere konsistens, så du kan lægge farsen på panden med en ske.

Og så er det tid til stegningen. Tænd kogepladen på lidt under fuldt blus og læg en klat kokosolie på panden. Når olien er gennemsigtig er panden klar. Sørg for at der er olie på hele panden. Så lægges dellerne på. De skal ca. have 5 minutter på hver side, uden at blive sorte udenpå, så du må skrue op eller ned for blusset, for at få det til at passe. Men det kan stort set ikke gå galt, for der er ingen af ingredienserne der ikke kan spises rå, så når de er ved at være lysebrune på undersiden, så vender du dem.

Og så er det ellers bare igang med at spise. Jeg kan anbefale Tamari-sovs til - især hvis man har en i huset, som mener det er umuligt at leve uden kød. Tamari-sovsen, er en glutenfri version af soyasovs og giver en fin smag, som minder lidt om kød.

Resten af dellerne kan spises som pålæg på brød, gerne med guacamole ovenpå.

God appetit og læg evt. en kommentar.

Alle disse strømper mangler en makker....

- men til denne fredags fællesskole fandt nogle af dem deres nye plads i livet...

Nu er det atter søndag og den kommende uges skema kan downloades HER

Som I måske bemærkede på sidste uges skema, så skulle denne uges fællesskole bruges til at lave gave til 6. klasses hund, som snart har fødselsdag. Her om foråret da spirer og bobler det hele, både det ydre - men også i det indre.

Allerede nu gør jeg mig mange tanker om næste skoleår og en af de temaer der kommer til at være i fokus er genbrug/recycling/upcycling - kært barn har mange navne. Tanken bagved er dog at sætte den kreative evne fri og sætte tempoet ned. Og så er der selvfølgelig alt det med miljø, CO2 osv., men det er efterhånden så gennemtærskede begreber i den offentlige debat, at jeg vist ikke behøver at holde en længere tale om det. I stedet for vil jeg ganske simpelt trække det helt ned i praksis, hvor det giver mening - også for små hoveder - det er faktisk også sådan jeg underviser børnene. På trods af mit udemærkede uddannelses-CV, så gør jeg en dyd ud af at gøre tingene jordnære og relevante for den enkelte. - At nogle ting så kan have en betydning i større sammenhænge er kun et plus, men ikke altid noget man behøver at tærske langhalm på - der må man lade erkendelsen komme til den enkelte.

Hvorom alting er, så er noget af det der spirer og bobler i mine tanker, tankerne om genbrug, nærvær, slow-living, tillid til at det man skal bruge er lige foran en, hvis man ellers slår den kreative hjerne til. Så da vi skulle lave gave til hunden gik jeg rundt med mit sædvanlige eftertænksomme blik og kiggede mig omkring i huset. I bryggerset hænger disse stræmper, som alle har mistet en makker, fordi der er gået hul el. lign. Ofte køber vi strømper i pakker med flere ens par, og derfor giver det faktisk god mening at gemme en strømpe, selvom der er hul i makkeren. Derfor hænger de her. Når der ikke er mere plads på snoren må den yderste lade livet til brændeovnen, og så fremdeles bliver der løbende sorteret ud. Det er muligt at det forekommer en anelse excentrisk - til det kan man blot spørge:

Hvad i vores liv her, forekommer ikke excentrisk? - set i perspektivet af at det omvendte af excentricitet er normalitet.

Men tilbage til hunden. Alle der har hund ved at strømper el. lign. hvor hunden kan få lov til at splitte den ad - eller man kan hive i den ene ende og hunden i den anden - er lykken, så det var oplagt at bruge disse strømper til hundelegetøj.

Så her kommer altså opskriften på hjemmelavet hundelegetøj:

1. Tag den længste strømpe du kan finde.
2. Put et par af hundens yndlingsgodbidder i den.
3. Bind en knude lige over midten af strømpen, så godbidderne ikke kan falde ud.
4. Vend strømpen på hovedet, så godbidderne falder hen til knuden.
5. Bind en knude på den anden side af godbidderne, så de er lukket inde mellem de to knuder.
6. Tag en saks og klip enderne, på begge sider af knuderne, i strimler.

Vi afprøvede den ene, hunden var straks med på legen, hev og flåede i strømpen og fik til sidst godbidderne ud - resten af strømperne må den vente med at få til sin fødselsdag.

Vil du se det færdige resultat, findes det HER

Har du et godt upcycling-tip kan du skrive det i kommentarfeltet herunder, så kommer det muligvis med i næste skoleårs undervisningsplan.

Du er også velkommen til at skrive til mig på konsulent@athelligesigmoderskabet.dk hvor du også kan vedhæfte billeder.

Eller du kan skrive dit upcycling tip HER

I baggrunden ses vores pinsegrene, som vi lavede i fredags. De har refleks i sig, så lyset fra bålets flammer får grenene til at lyse op.

Pinsen er i kristen tradition tidspunktet hvor helligånden kom til jorden. Den er det indre frø af tro, håb og tillid. Så hvor majfesten hylder alt det der spirer og vokser i det ydre, så hylder pinsen det der spirer og vokser i det indre. Alle tankerne - idéerne, håbene, drømmene. Når man kigger på årets gang med årstidsfester, så ligger majfesten og pinsefesten overfor adventsspiralen og lanternefesten, som begge tænder lys i mørke. Men jeg synes også at pinsefesten har en særlig forbindelse til Skt. Michaelsfesten i slutningen af oktober, hvor vi bekæmper den indre drage.

Sidste gang vi holdt Skt. Michaelsfest lavede vi bambussværd/bambuskors hvor vi bandt en lille foldet og lamineret seddel fast, med et ønske for hvad sværdet/korset skulle kæmpe mod/kæmpe for. Disse bambussværd/bambuskors smed vi i havet, så de sejlede afsted. Så det var helt oplagt at vores pinsefest skulle slå et smut forbi samme sted ved havet.

Vejret var skønt, så det var helt klart badevejr. Vi fyldte en beholder med ananas og tog en håndfuld frosne vandflasker med os. Så tog vi badetøj, islændersweatre og sandaler på og så gik turen afsted til havet. Det er den bedste strand på øen her, men det er yderst sjældent at der kommer turister, de bliver i byen. Så sædvanligvis har vi stranden for os selv, med undtagelse af sommerlægen, som vist også nyder en strand uden turister. Det er meget belejligt, for så er hjælpen tæt på, hvis uheldet skulle være ude.

Som den første sprang jeg i vandet og tog en dukkert - så var alle diskussioner omkring om vandet var for koldt ligesom lagt ned. Og det havde en god effekt. 1. klasse som er lidt af en vandhund fór ud i vandet efterfulgt af 4. klasse.

6. klasse havde sin hund med, som også lige skulle prøve at bade lidt, men det var den nu ikke så vild med. Til gengæld var førskolebørnene glade for at løbe ud i vandet og ind igen, gentagne gange. Der blev også gravet en del i sandet, og kigget på det lille vandløb, som løber gennem skoven og ned i havet. Klokken blev ret mange før vi tog hjem, men det var en festdag, så selvom solen snart var ved at gå ned, så tændte vi op i bålet da vi kom hjem, så vi kunne lave pandekager over bål. Vi har for nylig ombygget en gammel trækvogn til det vi kalder en pølsevogn. Det er stellet der har fået spændt to riste på sig, og med det kan vi faktisk lave nærmest hvad som helst over bål.

Den yngste havde dog lagt sig til at sove i klapvognen på vejen hjem, så hun sov videre, mens vi andre puslede rundt i haven.

Bagved bålet stillede jeg den urtepotte med grene i, som vi har været ved at pynte i fredags, med inspiration fra mit kunsthåndværk havde vi beklædt nogle af grenene med det fineste silkeuld blandet med reflekstråd (glasfiber). Efterhånden som mørket faldt på fik bålets flammer grenene til at tindre glimtvis. Og sådan er det faktisk også med helligåndens/pinsens budskab. Man mærker og oplever det glimtvis og kan ikke efterfølgende helt præcist beskrive hvad det var eller genkalde det til demonstration for andre. Helligåndens og pinsens budskab skal mærkes og opleves af hver enkelt.

Rigtig god pinse til jer alle.

- uden brugsanvisning.

Så er det blevet søndag igen, og selvom det er helligdag imorgen, så forbereder jeg alligevel næste uge idag - søndag er eftertænksomhedens dag, hvor man har tid og ro til at reflektere, fordi det omgivende samfund også er gået ned i gear. Rammerne har en betydning for såvel voksne som for børn.

Næste uges skema kan downloades HER

Og så til overskriften på denne søndags indlæg;

Legetøj - uden brugsanvisning.

Og hvad vil jeg så sige med det?

Billedet blev lagt ind tidligt på ugen, fordi den yngste pludselig sad på terrassen med en balje, fyldt med låg fra vaskemiddel, og prøvede at sætte dem sammen. De har faktisk forskellig størrelse afhængigt af hvilket mærke og hvilken størrelse flaske de kommer fra. Jeg satte mig ved siden af, og straks fik jeg rakt et par låg i hånden. Og lige der huskede jeg på, hvorfor jeg har det så svært med legetøj med brugsanvisninger. Jeg har aldrig forsøgt at sætte låg fra vaskemiddel sammen, så uanset aldersforskellen på 36 år, så blev det en fælles eksperimenteren af hvad der kunne lade sig gøre - og lige der ligger essensen i leg.

Dermed ikke sagt at meget af det såkaldte legetøj med brugsanvisninger kan have et formål, men jeg synes med rette man skal overveje om man kan kalde det legetøj eller om det i virkeligheden skulle have et andet og mere retvisende navn.

I legen efterprøver man virkeligheden, uden at det har nogen risiko. Det er et frirum for at eksperimentere og derigennem kan der opstå en erkendelse/læring. Legen er fantasiens rum og der er intet rigtigt eller forkert - rammerne for den konkrete leg bliver skabt i fællesskab i processen.

De pågældende låg fra vaskemiddel har pludselig fået et nyt liv herhjemme. Jeg gik igang med at finde alle lågene frem, som lå sammen med de tilhørende flasker i en kasse på terrassen - og der var en hel del. Jeg ville vaske dem af og tog lidt vand fra badebassinet over i baljen. Straks kom begge førskolebørn og puttede lågene i badebassinet og nu var de pludslig blevet til skibe. Lidt efter blev de til thekoppper til katten, nu da de var fyldt med vand.

Dagen efter var det 1. klasse der brugte dem som håndgranater i haven og lidt efter havde den ældste af førskolebørnene samlet dem sammen i sin cykelkurv og nu var de pludselig kattekillinger.

Alle disse skift gik uden diskussioner - for det første fordi der er rigeligt låg til alle, for det andet fordi der ikke er nogen der har mere ret end andre.

Alt dette med det alternative legetøj kommer der til at være meget mere af i det kommende skoleår, hvor vi bl.a. kommer til at have temaet 'skrald' på skema'et. Så husk at følge med på facebook, så du altid bliver mindet om, når der kommer nye indlæg herfra. - Og allerede senere idag kommer der mere, for idag holder vi pinsefest, som vi faktisk lidt i smug har forberedt os til i fredags.

Endnu en uge er gået, og næste uges skema er klar til download.

Temaet for denne søndags blogindlæg har egentligt været længe undervejs - men er bare blevet afbrudt af andre emner. Ikke fordi emnet 'selvhjulpen' er mindre relevant, faktisk nærmest omvendt. At være selvhjulpen er en helt naturlig del af det at være et barn i en søskendeflok på denne størrelse.

Det at være selvhjulpen er essensen af at kunne håndtere sit eget liv. Derfor bestræber jeg mig også på at give mig tid til at lade børnene gøre så meget som muligt selv. Det er blandt andet også årsag til at den yngste herhjemme, som fyldte 2 år i starten af april, er blevet blefri kort efter sin 2-års fødselsdag. Folk spørger hvordan det går med at være blefri - men det sjove er at arbejdet ligger ikke nu, det ligger i det sidste års tid, hvor det har været fast procedure at gå på toilettet efter hvert bleskift. - Det har givet god mening og den brugte tid bliver givet igen nu.

MEN hvornår og hvordan er man selvhjulpen? Det er der i bund og grund ikke noget endegyldigt svar på, for det handler mest af alt om hvordan man vil leve sit liv. Det handler om at vælge sine kampe med omhu og tage de smutveje der giver god mening. Eksempelvis har vi både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, ganske simpelt fordi jeg synes det giver god mening for os, at bruge tiden på noget andet.

Hvad har alt dette så med skoene på billedet at gøre?

Hvis du kigger nøje efter, så er det ikke snørebånd der er i skoene, men elastikker. Det er en af de kampe jeg har valgt at vælge fra for børnene. Jeg kan huske dengang jeg var barn og havde en bog der hed: 'bind din sko' - jeg kæmpede og kæmpede for at lære det, mens jeg kiggede i bogen hvordan man skulle gøre. Når jeg nu tænker nærmere over det kan jeg godt blive i tvivl om, om det var rette tid i forhold til min udvikling. At binde sine sko handler sådan set ikke om at forstå hvordan man skal gøre - den del fattede jeg ret hurtigt - men det handler om at have udviklet den finmotorik der skal til, for at kunne håndtere situationen. - Og netop dette er helt essentielt i måden jeg underviser børnene på og også i det online undervisningsforløb som Frøken Fennikel tilbyder.

Som en indskudt bemærkning vil jeg sige til de mange der har spurgt til Frøken Fennikels hat - den kan faktisk lyse i mørke og kan købes HER

Når jeg underviser børnene tager jeg udgagnspunkt i DERES verden. Det er MIN opgave som lærer, at skabe et overblik over hvilken vej der fører fra deres ståsted og til den viden og kunnen jeg ønsker at viderebringe til dem. Det er blandt også dette jeg hjælper folk med, når de køber konsulent-ydelser, som eksempelvis daglig sparring, når tingene går i hårdknude. 

Nogle gange er løsningen til at lære bogstavernes form og lyde ikke at skrive en hel side fyldt med S'er, men at få skabt en billedlig verden og fortælling omkring netop bogstavet S. Af samme årsag laver mine børn også deres skolebøger selv. I udgangspunktet er det en stak foldede kopipapirer. Det betyder at det der bliver uddybet i den enkeltes bog er netop det der er relevant for den enkelte at uddybe. Hvorimod andre ting ikke fylder ret meget, fordi de har været let-forståelige og overkommelige med det samme.

På et tidspunkt hvor børnene gik i den lokale skole, havde de en lærer som havde den fine anskuelse at når samtlige børn havde fejl i forhold til at kombinere et billede af en anorak med den rette tekst, var det nok ikke fordi ordet i sig selv var svært, men fordi anorakker ikke er en naturlig del af børnenes daglige tale nu, som for over 40 år siden da bogen blev lavet.

Jeg tænker i mit stille, eftertænksomme sind:

Hvordan forestiller man sig at man kan skabe innovative, nytænkende borgere, når den viden de præsenteres for, er forældet og ikke-tidssvarende?