Morgenmad på sengen...

... og hvad betyder det så for selvværd?

Nu er det atter søndag og næste uges skema er nu klar til download.

Som billedet og den tilhørende tekst angiver, så har børnene fået morgenmad på sengen denne weekend - ja faktisk både lørdag og søndag. Du tænker måske; hvad har det med selvværd at gøre? - Og endnu mere; hvad har det med hjemmeundervisning at gøre?

Først et lille sidespring. På opfordring har jeg redigeret afsnittet 'lidt om mig' og fortæller der lidt mere om baggrunden for at børnene og jeg lever det liv vi gør idag. Det afgørende vendepunkt i vores liv, var en helt særlig cykeltur, som tydeliggjorde, hvor langt væk jeg havde været fra mig selv og mine egne værdier, i mange år.

Min egen barndom var kendetegnet ved at frihed gik hånd i hånd med ansvar. Der var for så vidt højt til loftet, hvis bare man var i stand til at tage det ansvar der fulgte med. Det var godt for et 'naturens barn' som mig, som virkelig af hele hjertet havde brug for at gå lange ture i skoven og bare være mig.

Den megen tid alene har dog også haft en bagside, som jeg først er blevet klar over langt senere. Det handler for så vidt ikke om at friheden skulle have været indskrænket, det handler snarere om samtiden. Det var måske netop samtiden der gjorde at jeg havde brug for denne tid alene. Som jeg husker det, var tiden sammen med andre mennesker, kendetegnet ved at jeg blev set og anerkendt for det jeg gjorde, men aldrig for den jeg var. Dette kan sidestilles med den opfattelse af elev og læring, som er sammenlignelig med en vase og blomster, jvf. afsnittet 'lidt om mig' og min baggrund for at undervise.

Jeg tror på at alle kommer til verden med et indre frø, som med den rette omsorg og pleje, kan få lov at vokse. Men som bekendt går der noget længere tid før en urtepotte med et frø pynter med smukke blomster, hvorimod en vase har en øjeblikkelig effekt. Vasens blomster falmer til gengæld også hurtigt og skal løbende udskiftes. Den del, sammenlignet med elev og læring, er desværre kun blevet værre, som årene er gået. Jeg var trods alt barn i 80'erne, hvor en del af pædagogerne og lærerne var uddannet i 60'erne og 70'erne, hvor der var en opblomstring i forhold til selvindsigt.

En stor del af nutidens barndom foregår via sociale medier - det er på mange måder ikke muligt for børnene at være en del af det sociale netværk, uden også at være online på diverse platforme. Det betyder at hver gang man melder sig ind i samspillet med andre mennesker skal man præstere/præsentere noget, som f.eks. billeder, video'er eller tekst. Det er ikke muligt blot at være til stede og samtidig blive set og anerkendt. De mange like's gives ikke for passiv deltagelse, på trods af at man i et kapitalistisk samfund faktisk har brug for en stor masse, som mest af alt bare er interesseret i at gemme sig i mængden.

Og så tilbage til morgenmaden på sengen;
Der er tre vigtige faktorer i dannelsen af et menneske:
- selvfølelse
- selvhjulpenhed
- selvtillid

Disse tre faktorer danner tilsammen selvværdet. Det er min opfattelse at kontoen for selvfølelse er tæt på at gå i minus hos rigtig mange mennesker. Selvværdet dannes derfor af det man kan; selvhjulpenhed og selvtillid. Deraf bliver ens værd sat ud fra det man kan og ikke den man er. Det betyder at når livets alvor rammer en på den ene eller den anden måde, bliver det lig med en nedtur for selvværdet. Hvis man pludselig ikke kan det man plejer, falder selvhjulpenheden og deraf også selvtilliden til hvad man kan. Og så er alle tre konti, som sammen skaber selvværdet, faktisk i nul. Det der skal trække en op i den sammenhæng er den indre kerne som man altid har med sig, den man er aller inderst inde, uanset hvad man kan - den kerne man faktisk har haft med sig fra start.

Derfor er morgenmad på sengen med til at danne børnene og har en betydning når de skal tillære sig ny viden. De skal vide at min påskønnelse ikke skyldes det de kan - selvom jeg roser dem når de løser nye opgaver - men alene skyldes dem de er, uanset hvor på livets rutchebane de befinder sig.

Det var lidt at filosofere over til søndagskaffen - ha' en dejlig uge derude - og følg med fredag, hvor der kommer nyt vedr. vores bededagsvandring.

Så blev det søndag igen og næste uges skema er klar til download.

Den opmærksomme læser bemærkede nok at billedet og overskriften, for denne søndags indlæg, allerede blev lagt ind i fredags. Nogle tænkte måske - æblemos, ja det er vel babymad og hvad så...

Men forklaringen kommer her:
Planen var sådan set at vi skulle bage hveder til Fællesskole i fredags. Men som det tit sker for os, blev vi 'begavet' - i dette tilfælde med en bærepose fyldt med hjemmedyrkede æbler, som havde ligget mørkt og køligt vinteren over, og derfor stadig var i fineste stand. Selvfølgelig startede børnene med at spise 2-3 æbler hver, men der var stadig en hel del æbler tilbage. Nu er det sådan at vi spiser hirsegrød med æblemos til morgenmad, man skal dog nogle gange være hurtig hvis man vil have æblemos på grøden, for i løbet af dagen (og aftenen) kommer børnene og spørger efter en portion æblemos med ymerdrys og kanelsukker. Så det var selvfølgelig oplagt at resten af æblerne skulle laves til mos. Den fleksibilitet i forhold til at gribe det der kommer, er også en vigtig del af børnenes læring. Mel osv. som vi skal bruge til hveder, kan sagtens holde sig til næste uge - men hvis æblerne skal laves til mos, så er det nu det skal gøres - rettidig omhu er en god ting at lære.

Generelt er vores undervisning herhjemme meget struktureret. Først og fremmest består den af fire 'bånd' - læsebånd, matematikbånd, sprogbånd og skrivebånd. Disse 'bånd' hedder sådan fordi de er gennemgående (et bånd - rød tråd) der ligger gennem hele undervisningen. Indholdet svarer i store træk til det man ville karakterisere som lektier, og for de ældstes vedkommende kan de også lave en del af det uden min hjælp. Det er en træning af allerede tillærte discipliner, som er grundlæggende i forhold til grundskolens forløb. For det første er det vigtigt at de er opdaterede på det punkt, fordi de, som tidligere skrevet, kommer på efterskole i 8. og 9. klasse, og derfor tager en almindelig folkeskoleeksamen. MEN det er heller ikke uvæsentligt at der i "Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed" (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23774) fremgår et mindstekrav i kapitel 2, som er følgende: "Det må dog anses for et mindstekrav, at fagene dansk, regning/matematik og engelsk kan identificeres entydigt."

Når man hjemmeunderviser er der utallige måder at gøre det på, det erfarer man gennem diverse netværk for hjemmeundervisere. Deriblandt er et begreb der hedder Unschooling. Ovenstående mindstekrav til undervisningen kan blive en udfordring i disse tilfælde - men det behøver det ikke at blive. I den tid jeg har arbejdet som pædagog, kan man også godt sige at jeg på sin vis har benyttet mig af en slags Unschooling - i pædagogisk sammenhænge (man skal ikke glemme at der er læreplaner for både vuggestue og børnehave, som skal opfyldes). Med en tro på at børnene har motivationen for at lære og udvikle sig, kræver det først og fremmest nærværende voksne, som forstår og formår at skabe de rammer, som udfordrer børnene til at gå næste skridt i deres udvikling. Man kan have en filosofi om enten at gå foran børnene, ved siden af børnene eller bagved børnene. Vælger man sidste mulighed, er det vigtigste redskab i værktøjskassen at kunne være 'Silent Alert'. Man skal så at sige være en flue på væggen, som er parat til at sætte ind - ubemærket og uden store armbevægelser. Og hvad betyder det så i praksis tænker du måske?! Et meget godt og jordnært eksempel er, at den yngste af førskolebørnene herhjemme, er blevet i stand til at køre på en to-hjulet løbecykel - men der skal selvfølgelig øves. Så da cyklerne skal findes frem fra deres vinterskjul sørger jeg for ubemærket at samle samtlige trehjulere, gåvogne o.lign. sammen, putte det i en sæk og sende det videre til min niece, som kun er et par måneder gammel. Ingen herhjemme har tilsyneladende bemærket noget. Får man lyst til at køre en tur rundt i haven, så er køretøjerne svarende til lige præcis den udfordring der skal til, for at den yngste får udviklet sig videre til næste skridt.

Og så tilbage til skole-delen og begrebet Unschooling. Det er min klare opfattelse at jo mere forberedt og omstillingsparat man er som voksen, des mere frihed har man mulighed for at give børnene. For de der ønsker at benytte sig af Unschooling behøver det ikke nødvendigvis at være uforeneligt med skema'er. Man skal huske på at det er ikke nødvendigvis alt hvad der står i den voksnes notesbog, som børnene ved.

Æblemosen. Det kan være en meget simpel og hurtig proces at lave æblemos, MEN når vi nu skulle gøre det i forbindelse med Fællesskole blev en kort historie lavet så lang som mulig. Det startede med æblerne og en opskrift. Opskriften var til 2 kilo æbler, men vi havde mere end det - og tilmed et skævt tal, der ikke bare lige var til at regne ud i hovedet. Så hele processen startede med at få omregnet opskriften - det gav også mig et godt blik for, om børnene kan forstå at anvende den daglige matematiktræning til et praktisk formål. En meget vigtig pointe i forhold til undervisning generelt - men i særdeleshed hvis man ønsker at benytte sig af Unschooling - er at 'holde hænderne i lommen' mest muligt. Man skal indstille sit hoved på at undersøge tingene sammen med børnene - også de ting man i virkeligheden godt kender svaret på i forvejen. Man gør dem en frygtelig bjørnetjeneste ved at hive den ene formel efter den anden op af lommen, uden at de har fået forståelsen af hvorfor netop denne formel ser sådan ud.

Så æblemos - det kan være langt mere end babymad.

Hav en god uge derude og husk at læse med på søndag, hvor næste indlæg kommer.

*indeholder reklame for bObles

Så blev det søndag igen, dagen til refleksion.

Skemaet for næste uge er nu muligt at downloade, og tak til alle de, som lader sig inspirere. Som I nok også har bemærket, er det nu muligt at købe sig til konsulent-ydelser, så skema, undervisningsplan, undervisningsmetode osv. kan tilpasses til lige præcis DIT barn. Dét er styrken ved at hjemmeundervise, at undervisningen sætter ind, lige præcis dér hvor det gavner mest for den enkelte. For at vide mere om mig, og min baggrund for at hjemmeundervise, kan I læse afsnittet; lidt om mig...

Udover det faglige indhold, som fremgår af skemaet, så bød denne uge også på sociale, faglige og kulturelle oplevelser. Noget som generelt er en fast bestanddel af undervisningen herhjemme.

Torsdag cyklede skolebørnene hen til dem, der må siges at være deres ekstra-bedsteforældre, sådan beskriver børnene det i hvert fald selv. Deres rigtige bedsteforældre bidrager med så meget de nu kan, i forhold til deres øvrige hverdag, men da de stadig er på arbejdsmarkedet, er det ikke altid muligt bare lige at droppe forbi en eftermiddag, dog er der mulighed for en vis fleksibilitet, hvis man lige får aftalt det på forhånd - og det er dejligt.

Men det er også skønt at der i cykelafstand er mennesker, som har den fornødne tid og oprigtige interesse i at være noget for børnene, så de også på daglig basis har mulighed for at snakke med andre voksne end mig - det tror jeg er væsentligt. Det betyder også meget for børnenes selvforståelse at blive tilvalgt af nogle, som i princippet bare kunne passe sig selv og sit eget.

Nogle gange er jeg med børnene på besøg, og det er rigtig hyggeligt, men andre gange vælger jeg også bevidst at lade børnene cykle selv. Jeg tror på det er vigtigt at de kan have et fortroligt rum med voksne, som ikke har nogle relationer til mig - lidt ligesom de kunne have med en lærer på en skole, eller en pædagog i en SFO.

Ekstra-bedsteforældrene har i sin tid været dagplejere i mange år, før de gik på pension, så de har et godt kendskab til børn, børns udvikling og ikke mindst forståelsen af at den fortrolighed der opstår mellem dem og børnene skal repekteres. Jeg spørger aldrig hvad de har snakket om, men lader selv børnene fortælle hvis de har lyst. Ligeledes snakker jeg heller aldrig med ekstra-bedsteforældrene om, hvad de har snakket med børnene om. Og skulle der en dag være noget, som der burde tages hånd om, så ved jeg at de ville snakke med børnene om at dét her, det bliver vi nødt til at snakke med mor (eller andre) om. Det er så vigtigt at børnene ikke går igennem barndommen og brænder inde med noget, som der burde være taget hånd om.

Det har i øvrigt lige været påske, så børnene kom hjem med en hel papkasse fyldt med slik, kiks og fine porcelæns-æg. De havde taget cykelkurvene med, for de går sjældent tomhændede hjem derfra. Nogle gange får de malebøger, andre gange læsebøger - nogle gange smykker og andre gange en fin kuglepen. Det er min oplevelse at det ikke er så væsentligt om de får noget og hvad de får, men når de får noget, så er det selve det at der er nogle som har tænkt på dem, også mens de ikke var på besøg, der betyder noget for børnene.

Fredag blev brugt til den månedlige tur til storbyen, hvor der er mulighed for at få brugt sine lommepenge - nogle er gode til at spare, andre synes de skal bruges hurtigst muligt. Derudover giver den tur også mulighed for at lære nogle helt basale ting, såsom at tage bussen, gå på fortovet, vente på grønt lys. Det kan lyde banalt, men det er et aktivt tilvalg at vi ikke har bil. Til daglig har vi ikke brug for den, og til turene ud af huset, som er lidt længere væk end en cykeltur, mener jeg det er vigtigt at børnene bliver selvhjulpne. Især også fordi det er fast procedure herhjemme at de kommer på efterskole i 8. klasse. I den sammenhæng er der så meget andet nyt at forholde sig til, så jeg føler det er vigtigt at de ikke skal bruge ressourcer på at tænke over transport, men selv kan finde ud af at finde frem til den konkrete rejse og gennemføre den, uden at være utrygge eller usikre. Ældste barn er pt. på efterskole og det forløber helt ukompliceret at skulle besøge venner i weekenden eller rejse hjem.

Udover de praktiske færdigheder oplever jeg også at børnene kan lære meget af at omgås andre mennesker i det offentlige rum. De ser måske en skoleklasse på tur, og vi får anledning til at snakke om forskellen på de børns liv og livet herhjemme. Eller man møder en buschauffør, som måske har fået det forkerte ben ud af sengen - den slags sker og børnene skal lære at kunne agere i det. Det er vigtigt at de oplever at empati for den andens situation kan nedtrappe konflikter og give et positivt udfald. Man skal ikke altid møde folk på samme måde som de møder én. Og hvis man møder en grænse hvor man bør sige fra, må man overveje med sig selv, hvad ens argument er, og om man på en objektiv måde kan få det fremført i en pæn tone - det er så væsentlig en del af den generelle socialisering i børnenes opvækst.

Heldigvis hører det til sjældenhederne at man bliver mødt med negativitet i samfundet, ofte er der en høflig tone blandt mennesker i det offentlige rum. Det erfarer børnene netop fordi det er så fast en bestanddel af deres opvækst at omgås andre mennesker i det offentlige rum.

Når vi er afsted en hel dag, som vi ofte er i disse sammenhænge, benytter vi ofte de faciliteter der er rundt omkring i byen for børnefamilier. Ammestue, Baby-lounge, Legestue - kært barn har mange navne, men fælles for dem alle er, at det er et fristed, hvor man kan lege, tumle, hvile, spise sin mad osv.

En bonus ved disse steder er at børnene også får anledning til at mødes og lege med andre børn - især førskole-børnene har stor glæde af det. Og så møder man ofte der mennesker, som har taget nogle af de samme valg som én selv og det betyder også noget for børnene at kunne spejle sig i nogle, som har samme livsvilkår som dem selv.

For 6. klasses vedkommende har påskens ridelejr allerede givet bonus på vennekonto'en. Denne weekend bruges hos en af de nye bekendtskaber, som faktisk har sin egen hest, så mon ikke det også bliver til en ridetur eller to.

4. klasse har haft en af sine jævnaldrende venner på besøg til overnatning, så tiden løber afsted.

1. klasse har været på besøg hos en jævnaldrende ven og har været med dennes familie til gymnastik, det er alle tiders, når børnene får mulighed for på denne måde at opleve hvad andre menneskers liv indeholder.

Førskole-børnene har, godt inspireret af fredagens besøg i baby-lounge, lavet diverse bObles-baner (som ses på billedet). Der findes uendelige anvendelsesmuligheder for disse tumlemøbler som virkelig er med til at stimulere børnenes fantasi og motorik. bObles-figurerne giver mulighed for at børnene kan udfordre sig selv og sin egen formåen, og det er en vigtig brik i både deres fysiske og psykiske udvikling. Fysisk erfarer de deres egen udvikling over tid, og psykisk lærer de også at mærke efter hvor deres egne grænser går.

Efterskole-barnet har brugt weekenden hos en ven, men vi fik dog tid til lige at mødes fredag eftermiddag da vi var i storbyen. Selvom vi selvfølgelig løbende er i telefonisk kontakt er det alligevel dejligt lige at mødes. Man kan bedre fornemme barnets sindsstemning, når man mødes in real life.

Rigtig god uge til alle som følger med.

Jeg startede denne smukke morgen, med at liste ud i haven. Jeg skulle lige hænge nogle lamper op i legehuset - det er en fødselsdagsgave til dagens fødselar. Lamperne har solceller og skumringssensor, og med vores gennemsigtige tag på legehuset, skulle de gerne kunne samle solens stråler op, så de kan lyse om aftenen. Vi laver ofte bål i mørke, så de skal nok komme til gavn.

Men minsandten om ikke jeg blev overrasket da jeg trådte ud i haven. Hele græsplænen er dækket af karameller i tusind farver. Det må være påskeharens værk, den er tidlig på færde, men det gør den vist klogt i, for jeg kan høre at det pusler indenfor, så det er vist tid til at få lavet morgenmad klar. Og fødselsdagens underholdning bliver selvfølgelig påskejagt i haven, efter karameller.

Nyd denne sidste dag i påskeferien og hav en rigtig dejlig uge, og husk at der kommer nyt herfra hver søndag.

Idag er det søndag, dagen hvor det er tid til at gøre status over den forgangne uge og samtidig kigge fremad på den kommende uge.

Skemaet for uge 14 er nu mulig at downloade, god fornøjelse til de der lader sig inspirere - og tak for jeres tillid.

Sidste dag før påskeferien var der Fællesskole. Fællesskole, som også er beskrevet på skema-skabelonen for dette skoleår, som ressource-dage, forekommer alle fredage, undtagen den første fredag i måneden, som bliver brugt til kulturelle, sociale og faglige oplevelser.

Ressource-dage handler om ressourcer – fra naturen – fra genbrug – gennem socialt samvær – ved familiesammenhold. Ressource-dagene bliver brugt på at forberede os på næste begivenhed i den fælles kalender.

Denne gang handlede det om påske, og vi har lavet disse lyserøde neonfarvede påskeæg, som hænger i æbletræet. Og hvorfor så lige lyserød; Som kunsthåndværker eksperimenterer jeg med at kombinere high-tech clothing og craftsmanship. Det kræver oftest mange timers søgen efter unikke materialer. For noget tid siden faldt jeg så over dette garn, som ifølge den potugisiske hjemmeside skulle være lã (dvs. uld). Garnet skulle derudover være selvlysende, og da jeg aldrig har set eller hørt om selvlysende får, spurgte jeg sælgeren hvlket materiale ulden var kombineret med, for at gøre det selvlysende og hvordan procentfordelingen var - det vidste han ikke, men han ville sende mig et garnnøgle så jeg selv kunne undersøge det nærmere. Kæmpe stor tak for denne fine gestus. Jeg trippede rundt om postkassen i de uger det nu tog for pakken at komme fra Portugal til Danmark. Men ak og ve, efter at have åbnet pakken kunne jeg med det samme se på banderolen at det var 100% akryl. Hvad gør man så?

Heldigvis er der et stykke fra postkassen og til huset, så jeg nåede at tælle til ti et par gange, før jeg besindigt skrev en høflig mail om at der måtte være sket en misforståelse, eftersom det jo var uldgarnet jeg var interesseret i. Derefter lagde jeg det på hylden og håbede at idéen om hvad det skulle bruges til, ville komme til mig. Nogle dage efter ringede min mor. Hun var ved at lave en hue af noget garn hun har købt i min webshop, og hun ville høre om jeg kunne hjælpe hende med hvordan man laver en pompon. Jeg har lavet tonsvis af dem i børnehaven i sin tid, så selvfølgelig kunne jeg hjælpe hende og selvfølgelig skulle næste Fællesskole handle om neonfarvede, selvlysende pomponer. (Før I iler til tasterne og spørger hvilken netbutik jeg fik garnet fra vil jeg nævne at, så vidt vi kan konstatere, så er garnet ikke selvlysende, blot neonfarvet.) Men flot ser det nu alligevel ud, og vi havde nogle gode hyggelige timer med at lave dem.

Til Fællesskole er det ikke kun de nuværende skolebørn der deltager, men også førskole-børnene. Denne pointe er vigtig, da forarbejdet til at lære at gå i skole gøres her. Derudover er der også en del færdigheder som koncentration og finmotorik i denne konkrete opgave med pomponerne. For de ældste børn oplever jeg også at det er en god måde at starte weekenden på. Efter en uge med opgaver der var nye og måske lidt svære, oplever de noget som muligvis er nyt, men ikke svært, og de kan have overskud til at hjælpe de mindste. En af fordelene ved hjemmeskole - set fra underviserens side - er at 'saved by the bell' er sat ud af spillet. Vi har en klokke - ja faktisk to - en skibsklokke som sidder udenfor på væggen og en lille klokke man kan bære rundt. Men klokkerne bruges når man skal komme ind, ikke når man er igang med en opgave der kræver ekstra koncentration og viljestyrke. Det betyder også at det er vigtigt at slutte ugen af med en opgave, hvor man er ovenpå og har overskud. Derudover er det selvfølgelig en balancegang at finde ud af hvornår opgaven blot kræver ekstra koncentration og viljestyrke og hvornår det rent faktisk er tid til en pause. Denne del er vigtig også at lære børnene. Man skal ikke give op, men det kan til tider være på sin plads at tage en pause, og lade hovedet hvile. Jeg forklarer nogle gange børnene det med en sammenligning med en computer som har brug for at genstarte for at integrere de nyligt installerede opdateringer. Uanset hvad man måtte mene om computere og elektronik, så er og bliver det noget som nutidens børn kan relatere til.

Nuvel, så var påskeferien skudt igang. For 6. klasses vedkommende stod den på ridelejr. Morfar er altid sød og hjælpsom og kørte til og fra ridelejren, så bagagen ikke skulle slæbes med bus og tog. På den måde blev det også til et besøg hos morfar og hans kæreste både før og efter ridelejren. Det at være på besøg hos bedsteforældre er nu en dejlig ting, der er ikke de samme krav som hjemme, og man bliver forkælet lidt mere end vanligt, hvilket er helt på sin plads i denne sammenhæng. På ridelejren får hver deltager tildelt en hest (hvis man altså ikke har sin egen hest med). For 6. klasses vedkommende betød det et gensyn med hesten fra sommerens ridelejr. Det er blevet en vigtig del af undervisningen herhjemme at det ældste hjemmeboende barn, kommer på lejr, minimum en gang om året. Jeg ville aldrig kunne give 6. klasse den erfaring indenfor ridesport, som ridelejren tilbyder. Og her er det vigtigt at forstå sin rolle som hjemmeunderviser. Man får et indgående kendskab til sit barn og har derigennem muligheden for at åbne de døre for barnet, som fører dem videre på hver deres livsvej. Udover en masse timer sammen med hesten, hvor der blev øvet allerede lærte færdigheder, samt introduceret nye færdigheder, bød ridelejren også på nye venskaber. Oftest når man underviser hjemme går første spørgsmål på det sociale. I vores tilfælde består børneflokken af en flok på 6 børn, så til daglig er man ikke det eneste barn, men derudover er en del af undervisningen også integreret i oplevelser udenfor hjemmet, hvor det sociale er i fokus. Forskellen på et socialt liv som skole-elev og som hjemmeskole-elev er om det sociale liv er båret af kvantitet eller kvalitet. Der er forskellige meninger i samfundet om, hvad et socialt børneliv skal indeholde, men set fra min synsvinkel er det først og fremmest vigtigt at det er et sundt socialt liv.

For at pleje og bevare de venskaber, som børnene får gennem disse lejre, er der to ting som er vigtige; - adgang til diverse sociale medier, hvor de kan være i daglig kontakt med deres venner - en fleksibilitet til at åbne sit hjem for venner i mere end blot et par timer, hvis rejsen gør at en overnatning vil være nødvendig, samt en fleksibilitet i forhold til at være villig til at påtage sig de udgifter det kræver, for at barnet kan besøge sine venner, også selvom det kræver en rejse tværs gennem landet. Oftest kan man dog nøjes med en rejse på tværs af landsdelen, da der faktisk afholdes en del lejre flere forskellige steder i landet, med samme interesse-område.

For 1. og 4. klasses vedkommende stod påskeferien på masser af timer i godt selskab, med de venner der bor i cykelafstand. Cyklerne er netop kommet hjem fra forårstjek og de er allerede blevet brugt mange gange, også selvom der har været lidt sne. Den frihed der ligger i selv at kunne cykle hen til sine venner er til stor glæde for børnene. 4. klasse bruger derudover også de sociale medier til at kommunikere med venner, og der er der faktisk en del læring i forhold til at lære at læse og skrive. Jeg kan faktisk oftest blive overrasket når jeg undtagelsesvis bliver spurgt om hjælp til at skrive et ord, så kan jeg se en lang samtale der er foregået på skrift uden hjælp. Man skal ikke underkende at motivation er vigtig i forhold til læring, og der må man nok erkende at kommunikation med venner kan have en større motivationsfaktor end det at skrive en lille bog om nordiske guder.

Førskole-børnene har brugt påskeferien på at gøre haven klar til leg. Når det er ferie ligger meget af min tid i arbejdet med de mindste. Vi har hængt rebstigen op i æbletræet, som det ses på billedet, og så er legehuset blevet pyntet op med billeder indvendigt, godt hjulpet af den ældste, som har været hjemme på ferie fra efterskolen. Derudover har vi kørt brænde ind i stalden, selvom de mindste nøjes med at køre ét stykke brænde af gangen, så bliver man nødt til at forstå, at hvis man har en ambition om at lære børnene at vi alle hjælper hinanden, så starter det altså med det ene stykke brænde, og små skridt. Og når børnene skal på efterskole i 8. klasse, som er standard herhjemme, så er det enormt vigtigt at de får lært betydningen af at vi alle hjælper hinanden. Det er med til at fremme deres muligheder for at få et godt socialt liv på efterskolen. Men tilbage til førskole-børnene; Når det blev for hårdt at køre brænde blev der også lavet fuglesuppe i stor stil. Plastikspande osv. kan tit ligge og blive ødelagt om vinteren af frost osv., men gamle køkkengryder, køkkenskeer osv. har en langtidsholdbar værdi i haven og giver også børnene en jordnær og realistisk forbindelse mellem leg og fremtidige færdigheder.

Som skrevet havde vi også efterskole-barnet på feriebesøg, det er altid dejligt når vi er samlet. For efterskole-barnets vedkommende har påskeferien stået på arbejde på den lokale kro, samt afslapning i familiens skød, hvor legehuset jo blandt andet er blevet pyntet op. Selvom man på nogle punkter godt kan tænke at det er lidt tidligt at skulle hjemmefra i 8. klasse, har jeg alligevel gjort mig nogle refleksioner over at man måske netop herigennem får et mere ligeværdigt forhold med barnet. Hjemmet bliver i højere grad et fristed, hvor der er plads til at gøre sig lidt større tanker om livet og livskundskaber, hvor man som forælder kan blive en sparringspartner i stedet for at være den primære underviser i alle de ting, som måske ikke har barnets store interesse, men er nødvendige, lovmæssige færdigheder i det danske skolevæsen. Det er dejligt at opleve at selv hadefagene faktisk bliver taget alvorligt i en forståelse af at det samlede slutresultat efter 9. klasse, kan have en afgørende betydning fremadrettet. - Og så varmer det en moders hjerte når barnet siger: 'den anden dag havde vi faktisk en prøve i matematik hvor vi skulle skrive formlen for udregning af terminer, jeg ærgrede mig over at jeg ikke havde den bog med, som vi har lavet sammen, men så kunne jeg pludselig huske det med 'log'.'

God påske til jer alle og hold øje med denne side, for imorgen holder vi fødselsdag - og jeg har hørt at påskeharen kigger forbi.