03-03-2019

Motivation

Næste

uges

plan

finder

du

HER

 

 

De der benytter sig af ugeplanerne, vil nok bemærke at der på sin vis er sket et skift. Der er blevet indført en langt større selvstændighed og det giver pote.

Måske kan nogen huske at jeg indførte Læseguld-App'en, for 2. klasse, i starten af december. I første omgang benyttede 2. klasse sig af at prøve at huske ordene, men med lidt hjælp til at bruge tid på at lytte til bogstavslydene, forstod 2. klasse tilsyneladende brugen af App'en. Der gik ikke længe før vi købte Læseguld 1, men fremgangen var begrænset. Motivationen for at læse mangler simpelthen. 2. klasse er ikke et sted i sit liv nu, hvor læsning er et aktuelt behov. Og det er ikke særegent for børn at motivation er en afgørende faktor, det gælder for alle mennesker. 

Vi kom en dag til at snakke om at 2. klasse er den næste i rækken til at få sin egen telefon. Jeg sagde i den sammenhæng, at vi kunne aftale, at det bliver når læsning er sådan nogenlunde på plads, så kan 2. klasse nemlig skrive sms-beskeder med sine bedsteforældre, ligesom de ældre søskende også gør. Det er en god måde at træne både læsning og skrivning i et forum, hvor man ikke bliver hængt ud for at komme til at stave forkert. Jeg tænkte at nu ville der nok komme ekstra skub i læsningen, men lige lidt hjalp det.

Når man arbejder som pædagog (og for den sags skyld også lærer) så er det vigtigt at gøre sig bevidst om, hvad barnets nærmeste udviklingszone er. Det er et helt begreb i sig selv, i den pædagogisk verden, som jeg dog ikke vil holde en længere tale om her. Men den simple version er, at det handler om hvad næste skridt er - ikke hvad de næste 2 skridt er, men bare næste skridt. Set i den kontekst var det simpelthen det der blev problemet - der var for mange skridt hen til målet. 

For en uge siden indførte jeg så et belønningssystem, hvor 2. klasse får en pose æblechips, hver gang der er lavet en guldpokal i App'en. I løbet af de 2½ måned vi har brugt App'en er der ikke lavet én eneste guld-pokal. På den seneste uge, hvor belønningssystemet er indført, er der lavet 10 guldpokaler. Så kan man kalde det bestikkelse eller hvad man vil, men det virker. I denne sammenhæng helliger målet midlet. 

En sjov detalje er, at efter at have lavet de 10 guldpokaler kommer 2. klasse og siger:

"Mor, der er faktisk noget andet smart jeg også har bemærket ved den App"

Jeg bliver selvfølgelig nysgerrig og spørger hvad det er.

"Jeg lærer faktisk også bogstavernes lyde samtidig med at jeg laver guldpokaler"..........

 

Så kan jeg jo kigge på mit Mensa-bevis, som hænger på væggen på mit badeværelse, og føle at jeg er vældig klog. Men jeg må bare konstatere, at uanset at App'en hedder Læseguld og at jeg i starten gjorde meget ud af at forklare 2. klasse, at det var vigtigt også at lytte til bogstavslydene og ikke kun prøve at genkende ordene visuelt, så har det simpelthen været sort snak, når det kommer til essensen af at opfatte, at det faktisk handlede om at lære at læse.

Og her er virkelig en pointe man skal gøre sig klart når man underviser. Det ER IKKE og BLIVER IKKE barnet der er noget galt med, det ER den voksne, der med sin viden og formåen, må 'holde lommelygten' og sørge for at lyse på den vej, der rent faktisk er farbar.