09-12-2018

Læsning

Næste

uges

plan

finder

du

HER

 

 

 

 

 

Læsning er en af de ting i undervisningen, som virkelig kan være udfordrende - både for børn og voksne. En af hovedårsagerne er at læsning er en aflæsning af abstrakte former, som ikke har nogen umiddelbar logik for udenforstående. Der er ikke noget i bogstaverne i ordet 'ko' som skaber en umiddelbar refleksion til en ko. Bogstaver er ikke billeder, det er abstrakte former. Når man har lært bogstavernes navne og lyde at kende, så begynder læsningen med at sætte lydene sammen til ord. Nogle er klar og motiverede til at læse, men andre er ikke - de er ikke på et sted i livet, hvor incitamentet til at begynde at læse er tilstede. For 5. klasses vedkommende viste nøglen sig at være 'Anders And Junior'. Så jeg købte i sin tid et Flipp abonnement, så han kunne læse sine yndlingsblade - nu læser han både faglitteratur på Faktalink.dk og skønlitteratur på Maneno App. Til mange af sådanne digitale værktøjer skal man bruge et uni-login. Hvis ens barn går i skole kan man få det udleveret af skolen, men hvis man er registreret hjemmeunderviser kan man få det gennem foreningen Fri Læring. 

Til 2. klasse, som er en fysisk aktiv type og ikke så interesseret i de aktiviteter, hvor man skal sidde stille, har vi været omkring flere muligheder, for at finde motivationen til at læse. Det letter undervisningen betydeligt, hvis barnet er motiveret. Seneste bud, som vi for tiden undersøger, er App'en Læseguld. Jeg fandt den i en gratis version i første omgang og tilsyneladende fangede det ham. Jeg vil dog nævne at når han sidder med den selv, så er det mere ordgenkendelse han benytter sig af. Så for de der vil afprøve den, vil jeg anbefale at man sidder sammen med barnet og får sat lyde på bogstaverne, så man opnår det egentlige fomål - nemlig at sætte lydene sammen.