Fremskridt

Næste

uges

plan

finder

du

HER

*indeholder reklame for WeeCare

Så er vinterferien ved at nærme sig sin afslutning og en ny skoleuge starter. Ugen har været en blanding af hyggeligt samvær og praktiske gøremål. På sådan en ferieuge hvor vi er hjemme, er jeg typisk at finde enten i køkkenet, igang med at afprøve opskrifter eller et eller andet sted i hus eller have, med en værktøjskasse ved min side. Denne uge lagde jeg blandt andet nyt gulv på 2. klasses værelse.

Til daglig bruger jeg hovedet rigtig meget i forbindelse med hjemmeundervisningen og derfor er det dejligt at koble af med nogle mere praktiske gøremål, som sætter tankerne fri. Efter at jeg i forrige blogindlæg skrev at jeg på mange måder føler mig som en 'gammel' forælder, fordi der er sket så utroligt meget på de 15 år jeg har været mor, har tankerne vandret tilbage til min allerførste tid som mor. Jeg tog en masse bevidste valg, som ikke nødvedigvis fulgte normen. For mig var det lettere at tage et atypisk valg end at følge strømmen, ganske simpelt fordi jeg med de atypiske valg havde mit hjerte og min sunde fornuft med mig. I starten prøvede jeg at argumentere for mine valg, men der var overraskende lidt plads til forskellighed. Nogle følte at jeg prøvede at pådutte dem mine valg, andre gange var det mig, som følte mine grænser overtrådt, når folk insisterende skulle fortælle mig at jeg eksempelvis var bagud og ikke fulgte med fremskridtet. På nogle punkter havde jeg en klar fornemmelse af at tiden var ved at vende, men på andre punkter havde jeg aldrig forestillet mig at normen skulle forandres - selvom mine valg føltes naturlige for mig og jeg havde argumenter for dem.

Et springende punkt var bleer. Jeg husker den første tid som mor, med dette lille tilsyneladende skrøbelige væsen, som kiggede på mig med sine intense øjne - som babyer typisk gør. Havde hun f.eks. en dag haft et par bukser på, som havde lavet et lille aftryk på hendes hud, der hvor elastik-kanten havde været, var jeg bange for at det mærke aldrig ville forsvinde igen. Men jeg fandt dog hurtigt ud af at selvom man kunne forledes til at tænke at man havde at gøre med et skrøbeligt væsen, så var det i virkeligheden et helt menneske, klar til at møde livet og dets udfordringer. Men på ét punkt blev det alligevel for meget for mig. Jeg havde fra start været opmærksom på at købe bleer, som var godkendt af astma-allergi forbundet, da jeg selv er allergiker og altid har været det. Men lige lidt hjalp det. Hun var ildrød, selv når hun kun havde tisset ganske lidt i sin ble og blev skiftet med det samme.

Jeg tænkte tilbage på engang hvor min mor havde fortalt mig at hun var med på den bølge af forældre, som begyndte at bruge engangsbleer til deres børn, i stedet for stofbleer. Ganske simpelt fordi institutionsliv, fuldtidsarbejde og stofbleer var en noget besværlig cocktail. Dengang var det ikke normen at bruge engangsbleer og hun mødte af og til kritik for at det var synd for hendes barn. Sidenhen blev det så normalt med engangsbleer at hun kunne læne sig tilbage og sige; 'hvad sagde jeg'. 

Det var det eneste alternativ jeg kendte, så jeg købte en kæmpe stak stofbleer og fik nogle hjemmestrikkede uld-blebukser, som min mor havde gemt fra dengang jeg brugte stofbleer. Heldigvis var der en fra min daværende mands familie, som i nyere tid havde taget samme valg som jeg og hun hjalp mig med hvordan jeg kunne folde bleerne mest hensigtsmæssigt. Men tiden indhentede mig - jeg fik travlt med uddannelse, arbejde osv. og mine andre børn har faktisk ikke brugt stofbleer - selvom jeg under flere af graviditeterne har tænkt; denne gang er det slut med engangsbleer. Men det var simpelthen for besværligt - og nærmest helt utænkeligt at skulle bede vores danske nanny om at bruge stofbleer til vores børn. Man kunne vel nærmest have fået arbejdstilsynet på nakken.😀 

Men så skete der noget overraskende forleden. I forbindelse med arbejdet med at skrive en bog om børn og søvn, henter jeg min samarbejdspartner, hendes mand og barn ved færgen. På vej til huset hvor de skal overnatte, får vi snakket om mange ting og bliver hurtigt klar over at vi ser ens på mange ting. Vi snakker om det med at tage valg der føles naturlige, selvom det ikke er det man er vokset op med. I den forbindelse siger hun blandt andet; 'vi bruger f.eks. stofbleer'. Uvidende tænker jeg tilbage på dengang jeg foldede stofbleer og hele tiden forsøgte at finde en endnu smartere måde at folde dem på. Jeg bliver derfor meget overrasket, da jeg næste dag kommer til morgenkaffe. Ud fra soveværelset kommer hendes barn, med den fineste formsyede stofble. Da vidste jeg at tiden for alvor er moden til at tage hul på Omsorgsrevolutionen og et opgør med den adskillelseskultur, som er blevet normen i dagens samfund. 

Et lille notabene er at jeg faktisk efterfølgende har hørt fra tidligere pædagog-kollega'er, at det er blevet ganske normalt og acceptabelt i mange daginstitutioner, at vælge at ens barn skal bruge formsyede stofbleer. Så vil du være med på fremskridtet og være en af de forældre der på sigt kan sige: 'hvad sagde jeg', så er det faktisk ret simpelt. Du skal bare købe dit startsæt fra WeeCare HER, så er du igang - og tro mig, hvis du på nuværende tidspunkt bruger engangsbleer, så vil du hurtigt blive klar over, hvor mange penge du sparer med denne langtidsholdbare løsning.

Rigtig god fornøjelse og del gerne tips og tricks i kommentarfeltet herunder.