Stilhed
Næste
uges
plan
finder
du
Det er ikke mange minutter siden, at jeg kom ind af døren, efter at have været til Allehelgens gudstjeneste. Som den faste læser nok ved, så er jeg af og til organist i den lokale kirke, således også idag.
Efter at have haft en uge helt oppe på dupperne, på grund af den mediestorm, som radioprogrammet Shitstorm førte med sig, så var det en lise at gå langs markvejen i buldrende mørke. Det er en følelse af at lande i den virkelighed, som rent faktisk omgiver mig - og som er den virkelighed jeg deler med børnene. Dermed ikke sagt at det andet ikke også er virkeligt, for det er det, men det er en kunst at finde balancen. Jeg føler et stort ansvar for at byde ind i den kamp mod adskillelseskulturen, som hele denne mediestorm har ført med sig, for det er jo den virkelighed jeg er med til at skabe, som kommer til at blive de rammer mine børn skal være voksne i.
Vi er på mange måder priviligerede her i Danmark, det vil jeg ikke underkende, men der er stadig et stykke vej, hvis 'frihed for den enkelte' skal blive en realitet. I debatten omkring bogen Godnat og Sov Godt er der til tider blevet skabt et mediebillede af at det er nogle forældre mod andre - men det er ikke sådan jeg ser det, og heller ikke det, som de folk der kæmper, giver udtryk for. Det er en kamp mod den norm - den adskillelseskultur, som tages som en selvfølge i dagens Danmark. Rigtig mange forældre ønsker mere tid sammen med deres børn, men de ønsker også at passe ind og ikke skulle forsvare deres valg hele tiden - og så er det bare lettere at følge normen.
Er du en ildsjæl der ønsker at være med til at påvirke retningen, for fremtidens samfund, til gavn for børn og voksne og kan du sætte handling bag ordene, så meld dig ind i facebook-gruppen Arbejdsgruppe - Børn er mennesker.